FOR ABONNENTER

Ny direktør skal vende millionunderskud på Vejrø

Hoteldirektør fra Bornholm skal vende millionunderskud og sikre fremtidig vækst på den luksuriøse ø.

Foto: Vejrø Resort
Offentliggjort Sidst opdateret

Vejrø Resort får ny direktør på et tidspunkt, hvor luksusprojektet fortsat kæmper med økonomien.

Den 1. april tiltræder Susanne Vang Søgård, der kommer fra en stilling som direktør for Stammershalle Badehotel på Bornholm. Hun overtager dermed ansvaret for driften og den videre udvikling af den private ø nord for Lolland.

Hun træder ind i et projekt, hvor ambitionerne er høje, men resultaterne indtil videre har været meget røde.

Seneste regnskab viste et underskud på knap 23 mio. kr., og det er femte år i træk med store minusser. Samlet har Vejrø tabt omkring 98 mio. kr. siden 2020.

Forretningen hænger samtidig tæt sammen med ejerens økonomi. Saxo Bank-stifter Kim Fournais står bag projektet og har løbende skudt penge ind. Senest er der eftergivet gæld for 38 mio. kr., og moderselskabet har stillet garanti for den fortsatte drift.

Skal få driften til at hænge sammen

Vejrø er bygget op som en eksklusiv destination med hotel, restaurant og eget landbrug, hvor bæredygtighed og selvforsyning er centrale elementer. Men selv om den daglige drift ifølge regnskabet er nogenlunde balanceret, bliver resultatet fortsat trukket ned af høje faste omkostninger.

Her bliver opgaven for den nye direktør at få flere indtægter ud af et setup, der allerede er dyrt at drive.

Ifølge Vejrø er ambitionen at arbejde videre med det, man kalder regenerativ hospitality, hvor natur, gæsteoplevelse og drift tænkes sammen. Samtidig skal resortet udvikles yderligere med blandt andet overnatning, restaurant og aktiviteter for både private og virksomheder.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode