FOR ABONNENTER

Luksus for fuld kraft – og kæmpe underskud

Vejrø tilbyder vild luksus, men er ikke i nærheden af et overskud. Det er kun ejerens penge, der holder drømmen i live.

I 2024 lød underskuddet på Vejrø på knap 23 millioner kroner.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kim Fournais har satset stort på øen Vejrø. Stifteren og medejer af Saxo Bank står bag et projekt, der siden 2020 har tabt 98 millioner kroner. Det nye årsregnskab viser endnu et millionunderskud – og ingen tegn på, at det vender.

Øen ligger i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Den er privat og kun tilgængelig med båd eller helikopter. Her driver Vejrø ApS en destination med grøn teknologi, luksus og selvforsyning som pejlemærker.

I 2024 lød underskuddet på knap 23 millioner kroner. Det er femte år i træk med samme niveau. Virksomheden ejes 100 procent af Fournais’ holdingselskab.

Lønninger på 15 mio kr

Drømmen er stor: En ø, hvor eksklusiv komfort og grøn ansvarlighed går hånd i hånd. Vejrø har eget landbrug, restaurant, elbåd drevet af vindenergi og grøn infrastruktur. Men driften er tung med 30-40 ansatte og lønninger på 15,3 millioner kroner. Hertil kommer afskrivninger på bygninger og teknik for 7,4 millioner.

Bruttotabet – altså forskellen mellem omsætning og de direkte omkostninger – er tæt på nul. Det tyder på, at den daglige drift er nogenlunde trimmet. Det er ikke i køkkenet, stalden eller på værelserne, pengene fosser ud. Men det ændrer ikke ved grundproblemet: Når løn, afskrivninger, administration og øvrige faste udgifter regnes med, mangler der fortsat op mod 27 millioner kroner årligt for at få projektet til at balancere.

Underskud år for år

Vejrø ApS har haft følgende resultat efter skat de seneste fem år:

  • 2020: –14,4 mio. kr.

  • 2021: –19,7 mio. kr.

  • 2022: –19,6 mio. kr.

  • 2023: –21,8 mio. kr.

  • 2024: –22,7 mio. kr.

Det samlede underskud i perioden lyder på 98,2 millioner kroner.

FemernBusiness har spurgt Vejrø ApS, hvad målet er med investeringerne, hvornår driften kan balancere – og hvilke elementer der skal vende udviklingen.

- Vi har stor tiltro til, at vores strategi vil skabe varig værdi – ikke kun økonomisk, men også kulturelt og klimamæssigt, siger administrerende direktør Charlotte Cederbye.

Selskabet peger på voksende interesse fra bevidste gæster og stærke samarbejdspartnere. Men svarer ikke på spørgsmålet om, hvornår driften ventes at give overskud.

Tilskud på 38 mio kr

Regnskabet viser også, at projektet hviler tungt på ejerens støtte. I 2024 eftergav moderselskabet gæld for 38 millioner kroner og har garanteret dækning af fremtidige underskud frem til udgangen af 2026.

Derfor har selskabet stadig en egenkapital på knap 63 millioner kroner. Men uden pengene fra ejeren kunne det ikke fortsætte.

Ifølge årsrapporten ejer Vejrø ApS stort set hele øen – undtagen kirkegården. Nye leasingaftaler for over 10 millioner kroner og igangværende anlægsarbejder viser, at udbygningen fortsætter.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode