Østeuropæiske bygge- og anlægsarbejdere har flere arbejdsulykker – og de indberettes ikke

En ny rapport fra Aalborg universitet tegner et dystert billede af forholdende for især østeuropæiske migrantarbejdere i den danske bygge- og anlægssektor.
En ny rapport fra Aalborg universitet tegner et dystert billede af forholdende for især østeuropæiske migrantarbejdere i den danske bygge- og anlægssektor.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det ser sort ud for ’migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i den danske bygge- og anlægsbranche’. På papiret ser det ud til, at migrantarbejdere har færre arbejdsulykker end deres danske kolleger. En ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet viser, at kun omkring hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere fra det nye EU, som omfatter særligt Estland, Letland, Litauen, Polen og Rumænien, bliver registreret, fremgår det af en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Systematisk underrapportering
Ifølge forskerne bag rapporten er det et udtryk for en systematisk underrapportering af arbejdsulykker og et generelt fravær af det gode arbejdsmiljø. Og det er et stort problem ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politisk og Samfund ved Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag rapporten.

– Det er en kæmpe udfordring, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen systematisk underrapporterer migrantarbejderes arbejdsulykker, fordi vi er mere og mere afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Jeg kan også være bekymret for, at det dårlige arbejdsmiljø smitter af på sektoren på lang sigt, siger Laust Høgedahl i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at det giver en unfair konkurrence for de virksomheder, som har styr på arbejdsmiljøet, når nogle virksomheder kan se en konkurrencefordel i at slække på arbejdsmiljøet.

Skal gemme sig for Arbejdstilsynet
Rapporten viser også, at Arbejdstilsynets besøg udløser et arbejdsstop. Det fortæller flere migrantarbejdere gennem interviews. Migranterne bliver dermed pålagt at stoppe arbejdet, forlade byggepladsen og gemme sig, når Arbejdstilsynet kommer. Det forhindrer et effektiv tilsyn af arbejdsmiljøet, mener Laust Høgedahl.

– Rapporten viser, at migrantarbejderne lever under konstante trusler for fyring. De er på mange måder afhængige af arbejdsgiverne i frygt for at miste deres job, og derfor frygter de, hvad der kan ske, hvis tilsynet kommer, fortæller Laust Høgedahl.

Blandede arbejdshold skal sikre det gode arbejdsmiljø
Gennem interviews med 86 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande tegner der sig et tydeligt billede af, at migrantarbejderne skal arbejde hurtigere og mere end danskerne til en lavere løn, de mangler ordentlige instruktioner i opgaveløsningen og tildeles de farligste, hårdeste og mest beskidte opgaver på byggepladserne.

Det vidner om et arbejdsmiljø, hvor højt arbejdstempo og for mange timer opprioriteres, mens migrantarbejdernes sikkerhed nedprioriteres. Hvis migrantarbejderne prioriterer egen sikkerhed fremfor et højt arbejdspres, så straffes de ofte med fyring eller truslen om fyring. Det tangerer ifølge Laust Høgedahl til arbejdskriminalitet for migranterne.

Forskerne peger samtidig i rapporten på løsninger, der skal sikre det gode arbejdsmiljø for migranterne.

– Dét, der virker og sikrer et godt arbejdsmiljø for migrantarbejderne, er blandede sjak – at migrantarbejdere bliver godt integreret i det danske arbejdsmarked og arbejder sammen med danske lønmodtagere, lyder det fra Laust Høgedahl.

Fagforbund er rystet
Fagforbundet 3F, der har været med til at finansiere rapporten fra Aalborg Universitet, er rystede over konklusionerne:

– Undersøgelsen bekræfter det billede, vi længe har haft mistanke om. Men omfanget af diskrimination og de historier, som bringes frem, er dybt rystende, siger formand for BAT’s udvalg for udenlandsk arbejdskraft og næstformand i 3F’s byggegruppe, Palle Bisgaard.

Kræver politisk handling
– Vi har helt konkrete værktøjer, der kan bekæmpe problemerne. Vi skal have begrænset underentreprenørkæderne til ét led, indført kædeansvar overalt i Danmark, lavet en obligatorisk ID-kortordning, sørget for blandede sjak med udenlandske og danske arbejdere, blackliste de værste arbejdsgivere og meget mere. Nogle tiltag kræver politisk handling og andre kræver, at arbejdsgiverne accepterer tingenes tilstand og medvirker til at målrette den danske model til at sikre lige konkurrence. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at man fortsat ignorerer problemerne, siger Palle Bisgaard.

Arbejdsforhold i frit fald
– Arbejdsforholdene er ikke længere på vej ned ad bakke – de er i frit fald. Problemerne kan ikke kun isoleres til en enkelt branche. Udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft sker på tværs af professioner og landsdele, udtaler formand for BAT-Kartellets Arbejdsmiljøudvalg og forbundsformand i Malerforbundet, Tonny Olsen i en pressemeddelelse fra 3F og BAT-kartellet.

3F og BAT-kartellet vil nu præsentere rapporten for regeringen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode