Siden årsskiftet har Færdselsstyrelsen annulleret 3.240 bøder, der ellers var sendt til vognmænd for manglende betaling af den nye kilometerbaserede vejafgift. Det viser en aktindsigt, som FemernBusiness har fået.
Det sker efter måneder med massiv kritik fra branchen og tusindvis af klager fra både danske og udenlandske vognmænd, som har oplevet at få bøder trods korrekt betaling eller som følge af tekniske fejl i udstyret. De mange annulleringer sker enten med medhold i indsigelser eller fordi Færdselsstyrelsen selv har konstateret fejl i sagsbehandlingen.
En grøn afgift med voksesmerter
Den kilometerbaserede vejafgift blev indført 1. januar 2025 som led i den grønne omstilling af transportsektoren. Afgiften gælder for lastbiler over 12 ton og beregnes på baggrund af køretøjets miljøklasse og det antal kilometer, der køres på stats- og kommuneveje. Formålet er både at nedbringe CO₂-udledningen og at skaffe finansiering til infrastrukturprojekter.
Betalingen sker via en elektronisk boks i lastbilen – eller manuelt via en digital billet. Nummerpladescannere registrerer, om der er betalt, og hvis ikke, udløser det en bøde. I udgangspunktet 4.500 kroner per døgn – men fra 1. juli fordobles bødetaksten til 9.000 kroner.
Systemet administreres af Sund & Bælt, som står for registreringerne, mens Færdselsstyrelsen udsteder bøderne. Netop snitfladen mellem teknologi og myndighedsansvar har været et centralt kritikpunkt. Flere vognmænd og brancheorganisationer har peget på, at bokse med midlertidige fejl eller app-udfald ikke bør udløse bøder, hvis afgiften ellers er forsøgt betalt i god tro.
Over 13.000 klager
Fra 1. januar til 17. juni har Færdselsstyrelsen udstedt 35.311 bøder. 23.883 af dem til udenlandske køretøjer, og 11.428 til danske lastbiler. I samme periode er der indsendt 13.855 klager – mange stadig ubehandlede.
En af de virksomheder, der blev ramt tidligt, er Sax-Trans i Sakskøbing. Direktør Peter Flensted Rasmussen fortalte allerede i januar om seks bøder, han mente var uberettigede. Antallet voksede senere til otte – og alle otte er siden blevet eftergivet. Virksomheden har også fået en niende bøde, som ifølge direktøren var berettiget og derfor ikke er påklaget.
Brancheaktører advarer
Flere brancheaktører har forsøgt at bringe løsningsforslag på bordet.
Hos DTL – Danske Vognmænd – lyder opfordringen, at medlemmer systematisk skal klage, når de oplever uretfærdige bøder. Kun ved at dokumentere fejlene, kan myndighederne ifølge DTL løbende forbedre systemet.
Hos ITD - International Transport Danmark - er man gået skridtet videre. Her mener man, at selve sanktionsmodellen er urimelig – og ulovlig. Den fastsatte bødesats tager nemlig hverken højde for forseelsens årsag eller karakter. ITD indgav derfor tidligere på året en klage til EU-Kommissionen over den danske stat.
- Der er akut brug for en mere retfærdig model, hvor grove og gentagne overtrædelser sanktioneres hårdt, mens bagateller og tekniske fejl ikke udløser samme straf. Det burde være en selvfølge i et retssamfund, siger John Agervig Skovrup, formand for ITD.
Transportministeren har tidligere åbnet for, at der kan ske eftergivelse af bøder i sager, hvor systemet har fejlet eller vognmænd har handlet i god tro. Det blev blandt andet sagt under et samråd i Folketinget, hvor også Danmarksdemokraternes trafikordfører, Kenneth Fredslund, har opfordret til midlertidigt stop for bødeudskrivning, så længe klagerne hober sig op.
Skærpede regler fra 1. juli
De 3.240 annullerede bøder ændrer ikke ved, at reglerne blev skærpet 1. juli. Her trådte både en fordobling af bødetaksten i kraft og en ny regel, som gør det muligt at nægte udenlandske lastbiler passage over broer og tunneler, hvis de har ubetalte bøder, der er afgjort ved dom. Chauffører skal kunne dokumentere betaling på stedet – fx med en straksoverførsel.
Da man indførte de nye regler anslog myndighederne, at der ville komme bødeindtægter på 58,7 mio. kroner. for hele året. Det tal nåede man efter få måneder, og bødeindtægterne er nu på over 160 mio. kroner.
