FOR ABONNENTER

Regering advarer mod EU's togplaner

Regeringen ser store udfordringer i EU's vision for højhastighedstog og opfordrer til fokus på vedligeholdelse. Fremhæver den kommende Femern-forbindlse.

Offentliggjort Sidst opdateret

EU-Kommissionen vil skabe et sammenhængende europæisk net af højhastighedstog og fremhæver en markant kortere rejsetid mellem København og Berlin. Men i et nyt notat til Folketingets Transportudvalg og Europaudvalget advarer den danske regering mod at undervurdere både omkostninger og de praktiske udfordringer på jernbanen.

I det såkaldte grund- og nærhedsnotat fra Transportministeriet beskriver regeringen EU Kommissionens plan som en fascinerende vision, men samtidig som meget omkostningstung og tidsmæssigt ambitiøs. Regeringen mener, at udspillet ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til den pressede tilstand, som jernbanen i mange europæiske lande befinder sig i.

Femern-forbindelsen fremhæves i notatet som et konkret dansk eksempel på, hvordan bedre sammenhæng i de europæiske jernbanekorridorer kan give markante gevinster. Ifølge Kommissionens beregninger kan rejsetiden mellem Berlin og København reduceres fra omkring syv til fire timer, når Femern-forbindelsen og de nødvendige landanlæg er på plads.

Årtier at implementere

Samtidig løfter regeringen en klar advarsel mod at gentage tidligere fejl. I notatet peges der på, at udrulningen af det fælleseuropæiske signalsystem ETCS er slået markant fejl. Systemet skulle have været fuldt indført i 2030, men dækker i dag mindre end 20 pct. af jernbanenettet i Europa, og danske erfaringer viser, at implementeringen kan tage årtier.

Regeringen opfordrer derfor EU-Kommissionen til at prioritere vedligeholdelse og færdiggørelse af allerede besluttede jernbaneprojekter, før der bindes an til nye, store højhastighedsinitiativer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode