Regeringen bakker op: Vil etablere industripark ved Rødbyhavn

Lollands borgmester er enig med erhvervsministeren om, at det vil være oplagt med en industripark ved Femerntunnelen. Foto: Femern A/S.
Lollands borgmester er enig med erhvervsministeren om, at det vil være oplagt med en industripark ved Femerntunnelen. Foto: Femern A/S.
Offentliggjort Sidst opdateret

Erhvervsminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet) besøgte mandag tunnelelementfabrikken ved Femernprojektet sammen med en række folketingsmedlemmer, repræsentanter for erhvervsorganisationer og lokale interessenter. Forud for besøget havde erhvervsministeriet i en pressemeddelelse annonceret et samarbejde mellem Lolland Kommune og staten om at udnytte de muligheder, som tunnelforbindelsen til Tyskland skaber:

– Når Femern-tunnelen står færdig, kan det blive en decideret game-changer for det lokale erhvervsliv. Det er en unik mulighed for at skabe nye lokale arbejdspladser, fortæller Morten Bødskov.

Industripark bag tunnelfabrikken
Et centralt punkt er at etablere en industripark på arealerne bag tunnelfabrikken, hvor havnen har store åbne områder omkring sig. Dét er ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (Socialdemokratiet) placeringen, der er det primære salgsargument:

– Du skal ikke ind og fjerne en middelalderby for at lave erhvervshavn, siger borgmesteren.

Rødbyhavn adskiller sig fra mange andre danske havne, som ofte ligger midt i store byer og dermed er begrænset i deres udviklingsmuligheder. I Rødbyhavn kan man udvikle nye faciliteter og tiltrække virksomheder uden at tage hensyn til pladsbegrænsninger og eksisterende byområder.

Placeringen tæt på Femernforbindelsen giver også nem adgang til transportnettet og Europas markeder. Og dét skal Lolland have maksimalt ud af:

– Femern-forbindelsen er en historisk mulighed, der allerede er ved at forvandle Lolland til et dynamisk vækstcenter i regionen, fortæller Holger Schou Rasmussen.

Rød løber til erhvervslivet
Sammen med idéen om industriparker har regeringen også lanceret “rød løber” programmet. Det skal sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for nye virksomheder, der etablerer sig i erhvervsparker som den planlagte i Rødbyhavn.

Med programmet vil virksomheder kunne få én samlet indgang til alle nødvendige myndighedsgodkendelser. Ministeren forklarede, at hurtigere sagsbehandling er essentiel, hvis Danmark skal kunne tiltrække virksomheder i et marked, hvor lande som USA tilbyder betydelige statslige tilskud til grøn industri.

Partnerskabet om udviklingen af erhvervsparken inkluderer også Erhvervshus Sjælland og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Begge bakker op om, at Lolland bliver et knudepunkt for bæredygtig vækst og grøn omstilling.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode