Strukton Rail lægger skinner for millioner på Lolland

Det er jernbaneentreprenøren Strukton Rail, der skal lægge de knap 9.000 tons skinner hen over Lolland for Banedanmark.
Det er jernbaneentreprenøren Strukton Rail, der skal lægge de knap 9.000 tons skinner hen over Lolland for Banedanmark.
Offentliggjort Sidst opdateret

Banedanmark er i fuld gang med den sidste etape af Ringsted-Femern jernbanen. Som FemernReport skrev for nylig, er de sidste af 3.400 vognlæs ballastskærver og sveller ved at blive leveret. Og nu er jernbaneentreprenøren Strukton Rail så efterhånden klar til at lægge selve de skinner, som de omkring ti tog i timen skal køre på.

9.000 tons skinner
Og også når det kommer til skinner, er det de store tal, man skal have fat i. Der skal bruges i alt lige knap 1.100 skinner á 120 meters længde. Og med en vægt på omkring 70 kilo per meter skinne, så er det altså små 9.000 tons skinner, der skal lægges.

Banedanmark har en kontrakt med Strukton Rail til arbejdet, og prislappen på den er liger under 75 millioner kroner. Men først skal skinnernerne altså til Lolland, og det er heller ikke ukompliceret:

– Skinnerne får vi leveret via godstransport til Nykøbing Falster. Skinnerne er 120 meter lange, vi er derfor nødt til at få dem leveret og transporteret videre om natten for at genere mindst muligt, fortæller projektleder i Banedanmark Asmat Ziraki.

Billigere uden store maskiner
Selvom Ringsted-Femern Banen er et af de største anlægsprojekter i Danmarkshistorien, bygger Banedanmark den nye bane på Lolland uden de store maskiner, som man ellers er vant til at se, når Banedanmark bygger og fornyer. Ikke fordi hastværk er lastværk, men fordi det er den løsning, der er bedst økonomi i:

– Det er den billigste løsning at bygge uden de store maskiner. Vi har nemlig tiden til det, fordi de omkringliggende projekter først skal være færdige, for at der kan køre tog – derfor har vi en længere deadline, end man normalt har ved sporfornyelsesprojekter. Vi får dog en justeringsmaskine på projektet til sidst. Det er spændende at prøve det på den her måde, forklarer Asmat Ziraki.

Udover de mange skinner skinner, skal Strukton Rail også etablere 18 sporskifter på strækningen.

Færdig ved årets udgang
Arbejderne går i gang i slutningen af marts, og Banedanmark forventer, at banen mellem Nykøbing Falster og Femern-tunnelen er lagt inden årets udgang.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode