Tunnelbyen er et ikke-sted

Astrid Laura Dam Jensen afleverede før sommerferien sit speciale i geografi på Roskilde universitet. Sammen med sin specialemakker har hun lavet feltstudier i Rødbyhavn blandt de udenlandske tunnelarbejdere på Femernprojektet. Torsdag holdt hun oplæg om sine konklusioner på GRASP-festivalen i Roskilde for viden om bæredygtige forandringer.

Ifølge den nyslåede kandidat i plan, by og proces, så er tunnelbyen, FLC-village, et ikke-sted, der reducerer mennesker til en ressource:

På den anden side af hegnet
– Det interessante er jo det her med hvordan retningslinjerne ligesom dikterer, at denne her camp skal ligge inde på statens areal, altså byggepladsen. Så bliver boligerne jo opslugt i byggepladsens strukturer og alt den sikkerhed, der er omkring den. Det udvisker grænsen mellem boligerne og deres arbejde, altså selve hverdagslivet og deres arbejdsliv. Og så er det jo at mændene derinde på en måde bliver reduceret til bare at være de her arbejdere. I modsætning til de frie byer på ydersiden, hvor man kan drive ind og ud og leve sit hverdagsliv, og være et fuldkomment menneske, fortæller Astrid Laura Dam Jensen.

Har I været inde og se boligerne?

– Nej, vi har ikke været inde at se boligerne, og det havde vi egentlig søgt om i samarbejde med fagforeningen, om vi kunne få et sikkerhedskort til at kunne komme ind. Det er jo det, der har været interessant for os. Der bor nogle mennesker omme bag det hegn – med den videoovervågning, der hører med til at være bag hegnet rundt om et af verdens største nuværende infrastrukturprojekter, siger hun.

Kun adgang med sikkerhedskort
Netop hegnet og de andre sikkerhedsforanstaltningerne gør det også på andre måder helt særligt at bo i FLC Village:

– De får tildelt et værelse, og kan man kun komme ind med sikkerhedskort. Det vil sige, at de ikke må have gæster udefra. De skal identificere sig selv for at komme ind og ud, fortæller Astrid Laura Dam Jensen.

Vil undgå Klondike
Står det ikke arbejderne frit for bare at finde et andet sted at bo på Lolland?

– Der ligger fra Femern A/S et krav til entreprenørerne om, at de skal så vidt muligt sørge for, at arbejderne bor i de dertil indrettede boliger. Det er jo selvfølgelig også for at undgå, at der ikke kommer sådan et klondike. Det har vi set andre steder i forbindelse med metrobyggeriet, i Rødovre for eksempel, hvor en masse portugisiske arbejdere bare blev sat ind i en fabrik, og så måtte de bo der, fortæller Astrid Laura Dam Jensen.

Intentionerne bag FLC Village er altså grundlæggende gode nok, fortæller hun. Det har bare nogle bivirkninger:

Genstartes hver måned
– Man vil gerne regulere for at sikre de bedste forhold til arbejderne. De har deres eget værelse, der skal være en minimumstørrelse på værelserne, og de skal have adgang til eget toilet. Vi ved kun meget lidt om, hvordan det opleves for arbejdere at bo deromme i 28 dage. Det, som vi ved, det er, at når man tjekker ind, så får man et nyt værelse hver gang. Og det betyder, at værelserne bliver genstartet hver måned. Det vil sige, at arbejderne ikke må efterlade genstande. De må ikke dekorere værelserne med billeder af deres familie og den slags. Så de skal hele tiden være klar på at flytte og være on the move, fortæller Astrid Laura Dam Jensen.

Tunnelarbejderne betaler selv for at bo i FLC-village.