Virksomhederne i Guldborgsund er mere tilfredse – men mangler hænder

Guldborgsund rykker markant frem på erhvervsservice og myndighedsbehandling. Men når det kommer til arbejdskraft og kompetencer, er kommunen stadig blandt landets dårligst placerede.

Rådhuset Guldborgsund kommune på Parkvej Foto: © Anders Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er flere tegn på fremgang for erhvervslivet i Guldborgsund.

I Dansk Industris nye måling af lokal erhvervsvenlighed rykker kommunen fra nummer 44 til 26 på kommunal administration, mens den digitale erhvervsservice springer fra nummer 69 til 32. Samlet set ender kommunen ligesom sidste år i den tunge ende af midten på en plads som nummer 58.

Også byggesagsbehandlingen går den rigtige vej. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra godt 83 til knap 54 dage, efter kommunen i 2024 afsatte 1,8 millioner kroner årligt til bedre myndighedsbehandling og erhvervsservice.

– Den samlede placering er ikke tilfredsstillende, men årets undersøgelse viser samtidig, at Guldborgsund kan flytte sig, når der sættes målrettet ind, siger Johnny Ryberg Hansen, bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster.

For på ét afgørende område er billedet langt mindre positivt.

I kategorien uddannelse og arbejdskraft lander Guldborgsund som nummer 82 blandt de 91 kommuner i undersøgelsen. Dermed er adgangen til medarbejdere og de rette kompetencer fortsat en af de klare svagheder for det lokale erhvervsliv.

Det er samtidig en udfordring, der kan vokse i takt med nye investeringer og øget erhvervsaktivitet på Lolland-Falster.

I Guldborgsund har 65 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Tilsammen repræsenterer de mindst 1.770 arbejdspladser, svarende til 12 procent af den private beskæftigelse i kommunen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode