Tysk jernbanenet i elendig forfatning

Det står skidt til med det tyske jernbanenet. En intern rapport fortæller, at der skal investeres over 80 milliarder Euro i infrastrukturen.
Det står skidt til med det tyske jernbanenet. En intern rapport fortæller, at der skal investeres over 80 milliarder Euro i infrastrukturen. Foto: DB Netz
Offentliggjort Sidst opdateret

En ny intern rapport fra DB Netz, der står for det tyske jernbanenet, er dyster læsning. På en skala fra et til fem, hvor et er den bedste karakter, får det landsdækkende tyske jernbanenet gennemsnitskarakteren 2,9. Karakteren tre dækker over ”et rimeligt anlæg med moderate funktionsnedsættelser”.

Museumsværdige signalbokse
Slesvig-Holsteins transportminister, Claus Ruhe Madsen, er på ingen måde overrasket over rapportens konklusioner:

– Som et billede på forfaldet af jernbaneinfrastrukturen – som har været iagttaget passivt i årtier – behøver man bare at se på den mere end 100 år gamle basculebro i Lindaunis eller vores museumsværdige signalbokse, skriver Claus Ruhe Madsen på transportministeriets blog.

Ifølge NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung er den nye direktør for DB Netz AG, Philipp Nagl, af den mening, at det tyske jernbanenet er “delvis for gammelt og for udsat for fejl” og “utilstrækkelig kapacitet”. Værst står det til o Nordtyskland og i særdeleshed i delstaten Schleswig-Holstein: “I 2021 har Nordregionen den dårligste vurdering inden for DB Netz AG med en tilstandskarakter på 3,15”, står der i rapporten.

Lübeck-Femern særligt slem
De centrale ruter mellem Hamborg, Kiel og Flensborg samt ruten mellem Lübeck og Femern er i en særlig dårlig stand. Ingen andre steder får så mange faciliteter karakteren fire eller dårligere end i det såkaldte Kiel-netværk – som dækker næsten hele rutenettet i Slesvig-Holsten. Karakteren fire betyder, at anlægget er ”dårligt og har betydelige svækkelser”.

Beskeden modydelse
Manglerne i infrastrukturen kan ifølge transportministeren ses på daglige togaflysninger og forsinkelser.

– Vi betaler hvert år mere end 100 millioner euro i afgifter – modydelsen er ret beskeden, skriver Claus Ruhe Madsen på bloggen.

Skal bruge over 80 milliarder Euro
Ifølge Phillipp Nagl er investeringsefterslæbet på de tyske jernbaner langt over 80 milliarder Euro, svarende til mere end 595 milliarder kroner, på landsplan. Det gælder for eksempel strækningen Lübeck-Büchen. Her køres der næsten hver sommer med nedsat hastighed på grund af hængende spor.

Madsen nævner AKN-nettet, der hører til staterne Hamburg og Schleswig-Holstein, og det privatdrevne NEG som eksempler på velfungerende jernbaneinfrastruktur. Alene AKN giver os en punktlighed på over 98 procent, siger Madsen.

Appel til forbundsregeringen
Han mener, at Tyskland har brug for en jernbaneinfrastruktur, der er rettet mod det fælles bedste, som fastsat i den føderale koalitionsaftaler:

– På baggrund af tallene appellerer vi til forbundsregeringen om at genoprette de særligt dårlige ruter hurtigst muligt. Som stat støtter vi allerede udbygningen af jernbanerne med betydelige økonomiske ressourcer, skriver Claus Ruhe Madsen på transportministeriets blog.

Delstatsparlamentet gav i sidste uge grønt lys til at finansiere planerne for udvidelsen af Pinneberg – Elmshorn jernbanen med næsten 17 millioner euro.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode