Snestøv renser maskiner

Dry Ice Danmark gør rent med tøris i stedet for vand og sand. Foto: Dry Ice Danmark
Thorstein og Karina Hundertmark fra Dry Ice Danmark tilbyder tørisblæsning til rensning af maskiner. Foto: Dorthe Sommer
Offentliggjort Sidst opdateret

Al den jord, grus og sand, som der graves i, flyttes på og arbejdes med på Femern-projektet, giver beskidte maskiner.

Nu er en ny spiller rykket til Rødbyhavn, som tilbyder at få renset den store maskinpark for skidt på en ny og effektiv måde.

Tøris erstatter sand og vand
Der er tale om Dry Ice Danmark, som tilbyder tørisblæsning. Det er en rensemetode, hvor der bruges tøris i stedet for traditionelle blæsemidler som vand og sand.

Tørisblæsningen fjerner belægninger af alt fra jord og sand til olie, fedt, maling og lim.

– Vi arbejder med CO2-tøris, der bliver malet til snestøv. Det er -90 grader koldt og kan rense bakterier, støv og oliebelægninger på maskiner. Det er så fint et materiale, at vi kan komme ind, hvor andre ikke kan komme ind og gøre rent, fortæller Karina Hundertmark.

Tysk virksomhed
Hun agerer tolk og hjælper til i Dry Ice Danmark, som drives af hendes mand Thorstein Hundertmark, der er tysker.

Virksomheden arbejder med industrirengøring i Tyskland og har seks ansatte.

Intet affaldsprodukt
Tørisblæsning fungerer ved, at snestøvet bliver skudt ind i maskinen, hvor det indkapsler for eksempel støvpartikler, så de eksploderer og forsvinder uden at sprede sig.

CO2-tøris er derfor ifølge Dry Ice Danmark et miljøvenligt produkt, da det ikke efterlader noget affaldsprodukt fra selve rensningsprocessen, ligesom det heller ikke beskadiger hverken elektronik eller mekanik.

Masser af snavs i Femernprojekt
Dry Ice Danmark er nu rykket til Adapteos kontorhotel på Gamle Badevej og ser store muligheder i Femern-projektet.

– Vi ser mange muligheder på Femern-projektet både i forhold til alt det sand og skidt, som kommer ind i køretøjerne og den vedligeholdelse, der derfor er brug for, men også i forhold til blandt andet rensning af sikrings- og elskabe, produktionsmaskiner, klimaanlæg og ventilationssystemer, siger Karina Hundertmark.

Dry Ice Danmark håber at kunne udvikle og vækste forretningen i Danmark med flere ansatte.

– Vores målsætning er at komme ind på det danske marked, og så håber vi med en placering hernede at komme i gang på Femern-projektet. Men vi ser også muligheder andre steder på Lolland-Falster som for eksempel på levnedsmiddelområdet, sukkerfabrikkerne, fjernvarmeværker og i vindmøllebranchen, fortæller Karina Hundertmark.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode