COWI og Ove Arup skal rådgive om ny Metro i København

COWI og Ove Arup Partners Denmark har indgået joint-venture som rådgiver på den nye M5 metrolinje i København.
COWI og Ove Arup Partners Denmark har indgået joint-venture som rådgiver på den nye M5 metrolinje i København. Foto: Karol Truszynski/Metroselskabet
Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Kommune, den danske stat og Frederiksberg Kommune har besluttet at igangsætte miljøkonsekvensvurderingen af den nye metrolinje M5. Metroselskabet har nu valgt rådgivere til arbejdet samt arbejdet med ledningsomlægninger og anlægsprojektering af metrolinjen.

Efter et EU-udbud blev det et konsortium bestående af COWI A/S og Ove Arup & Partners Denmark A/S (COWI-ARUP-JV), som skal hjælpe med til at sikre høj kvalitet i første omgang i miljøkonsekvensvurderingen af metrolinje M5.

– Vi byder rådgiverne velkomne på projektet og ser frem til samarbejdet om at løfte den vigtige samfundsopgave, som det er at undersøge og planlægge hovedstadens kommende metrolinje. Miljøkonsekvensvurderingen er en meget vigtig del af denne proces, siger Russell Saltmarsh, projektdirektør på M5 i Metroselskabet, i en pressemeddelelse.

Fire prækvalificerede
Fire tilbudsgivere var prækvalificeret til at byde på rådgiverkontrakten, nemlig Artelia Aecom M5, COWI-ARUP-JV, Niras / N:E:W og Rambøll Atkins M5 JV. Alle fire tilbudsgivere har indgået i en aktiv dialog med Metroselskabet og har derigennem været med til at forbedre udbudsmaterialet og skabe et godt grundlag for den fremadrettede opgaveløsning og samarbejde.

Fokus på kundeoplevelsen
– Fra start til slut har der været en rigtig god dialog med alle bydere, som har inspireret os til en endnu bedre proces. Med M5 har vi høje mål om at bygge en metro, som har et stort fokus på kundeoplevelsen, samtidig med at vi reducerer klimabelastningen betydeligt. Det kan ikke lykkes uden samarbejde, og derfor er en stærk dialog med rådgiverne essentiel fra dag ét, siger Russell Saltmarsh.

Ambitiøs vision for bæredygtighed
– Vi er begejstrede og føler os privilegerede over at være en del af M5-teamet, hvor vi i fællesskab skal udvikle Københavns næste metrolinje til byens mange beboere. Visionen for bæredygtighed i projektet er meget ambitiøs, og innovation og digitalisering bliver helt centrale elementer i udviklingen af nye løsninger – uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen eller sikkerheden. Vi vil reducere klimaaftrykket markant og sætte nye standarder for fremtidens metroer, siger Flemming Billeskov Nissen, der er projektdirektør hos COWI.

Grønnere fremtid for København
– Den nye M5-linje vil sætte nye standarder for klimahensyn og bidrage til en grønnere fremtid for København. Vi ser frem til at samarbejde med vores partnere på dette visionære projekt, hvor vi kan udnytte vores ekspertiser inden for design og udvikling af bæredygtige transportsystemer og ikke mindst smukke, effektive og trygge passageroplevelser, der vil løfte verdens bedste metro til næste niveau, siger Alison Norrish, projektdirektør hos Arup.

Vinderne af rådgiverkontrakten er fundet efter et EU-udbud, og processen har været gennemført efter reglerne om ”konkurrencepræget dialog”. I løbet af den kommende tid vil Metroselskabet også vælge rådgivere til blandt andet arbejdet med arealer og rettigheder samt opgaven som assessor.

Metro til nye bydele
Den nye metrolinje M5 skal sikre metro til både eksisterende byområder samt til nye bydele. Den skal desuden være med til at løse kapacitetsudfordringen i den nuværende metro over havnesnittet samt bidrage til en bæredygtig byudvikling i de nye byområder på Kløverparken, Refshaleøen og Lynetteholm.

Linjen, der skal undersøges, består af 10 stationer fra København H via Islands Brygge, Amagerbrogade og Refshaleøen til Lynetteholm og Østerport samt et afgreningskammer til en evt. kommende Øresundsmetro. Derudover skal der udarbejdes en perspektivundersøgelse af muligheden for at lukke ringen mellem København H og Østerport med flere stationer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode