Nu må Aarsleff Rail køre selv

Aarsleff Rail må med EU-sikkerhedscertifikatet nu køre med egen trækkraft på Baneanmarks skinnenet
Aarsleff Rail må med EU-sikkerhedscertifikatet nu køre med egen trækkraft på Banedanmarks skinnenet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Aarsleff Rail har fået nok et kort på hånden i kampen om at lægge skinner i og montere kørestrøm i Femerntunnelen. Den Aalborg-baserede jernbaneentreprenør har nemlig fået EU-sikkerhedscertifikat. Det skriver Aarsleff Rail på LinkedIn.

Certifikatet dokumenterer, at Aarsleff Rails sikkerhedsledelsessystem opfylder de krav, EU og dansk lovgivning stiller, til sikker drift på det danske jernbanenet.

Må køre med egne lokomotiver
Helt lavpraktisk gør sikkerhedscertifikatet også en forskel. Med det i hånden må Aarsleff Rail nemlig køre med egne lokomotiver foran deres entreprenørmaskiner på Banedanmarks skinnenet, når der skal udføres arbejde på jernbaneinfrastrukturen – også udenfor sporafspærringer.

Certifikatet betyder også, at Aarsleff Rail nu kan køre på fjernbanestrækninger, hvor det nye signalsystem er udrullet. Det har selskabet ikke tidligere haft lov til.

Prækvalificeret til TTC-kontrakten
Aarsleff Rail indgår, sammen med Rhomberg fra Østrig, i et af de fire konsortier, der er prækvalificerede i udbuddet af TTC-kontrakten på Femernprojektet. TTC står for Tunnel Track and Catenary.

TTC_kontrakten omfatter 25 kilometer tosporet jernbane og køreledninger bygget til tog, der kan køre med 200 kilometer i timen. Cirka 19 kilometer ligger i forbindelse med selve tunnelen. De sidste cirka seks kilometer ligger uden for tunnelen på både dansk og tysk side.

Kontrakt på plads i 2025
De fire konsortiers bindende bud ventes i løbet af sommeren. Femern A/S forventer, at kontrakten endeligt kan underskrives i starten af 2025.

Der var ikke i udbudsmaterialet krav om, at bydere skulle have EU-sikkerhedscertifikatet, fordi arbejdet under TTC-kontrakten ikke foregår på Banedanmarks skinnenet. Men det er næppe nogen hindring at have styr på den detalje også.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode