Hvor meget af dit arbejde og dine hverdagssysler foregår egentlig digitalt?
Hvis du er lidt i stil med mig, så er svaret: en hel del. De fleste af os arbejder via internettet. Det samme gør vores kunder, samarbejdspartnere, institutioner, vores stat og kommune og, ja, stort set hele samfundet. Sådan er verden anno 2026.
Det billede, du liker på Instagram, er data. Den arbejdsmail, du sender til en kunde, er data. Alle de systemer, du arbejder i, bruger og behandler data, og vores personlige oplysninger er også data. Hvor kedeligt det end lyder, så er vi omringet af data, hvor end vi kigger hen.
Digitalisering fylder
Men data er ikke bare luft. De skal opbevares og behandles på computere, der kræver plads, strøm og køling. Datacentre er en del af fundamentet under vores digitaliserede samfund, og derfor er de også blevet en del af debatten om erhvervsudviklingen her i området.
Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande. Datacentrene er en del af den infrastruktur, der får virksomheder, sygehuse, lufthavne og offentlige tjenester til at fungere.
Samtidig skal man ikke lade sig forføre til at tro, at et datacenter udelukkende er en god ting. For kritikerne har ret i, at centrene bruger store mængder strøm, støjer og kan lægge yderligere pres på elnettet. Derudover har vi klimaaftrykket, der afhænger af, hvordan strømmen produceres, og hvor effektivt centrene drives.
Dertil er de sjældent en fryd for øjet og ligner ofte en blanding af et logistikcenter og en sovjetisk efterretningstjeneste.
Stil krav
Skal vi have datacentre i vores baghave, skal det naturligvis ske under skrappe krav til udviklerne og dem, der i sidste ende flytter ind. De skal dokumentere, hvordan de begrænser strømforbrug, vandforbrug og støj. Samtidig skal ressourcerne bruges bedst muligt.
Overskudsvarmen kan opvarme boliger gennem fjernvarmenettet, holde drivhuse varme og bruges i virksomhedernes produktion, hvor der er egnede aftagere. Når servere og andet udstyr udskiftes, bør brugbare dele få nyt liv, og metaller genanvendes. Det bør tænkes ind fra begyndelsen og udvikles i takt med teknologien.
Der er planer om datacentre i både Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommune, og hvert projekt skal vurderes på sin placering, sit ressourceforbrug og sine konsekvenser for naboerne og miljøet.
Jeg mener, vi skal være åbne for at give datacentrene plads, også på Sydhavsøerne. Deres værdi rækker ud over de arbejdspladser, der bliver inden for hegnet. Bag murene står servere, som får ordrer, regnskaber, kundesystemer og SoMe-posts imod datacentre til at virke. De er på godt og ondt en del af det maskinrum, vores hverdag er afhængig af.
Når vi åbner computeren i morgen, forventer vi, at systemerne virker, at opgaver og oplysninger er tilgængelige, og at forbindelsen til kunderne fungerer. Datacentrene er en del af det fundament. Det bør også tælle med, når vi vurderer deres plads i vores område.
Vi er alle med til at skabe den digitale virkelighed. Derfor er det kun rimeligt, at også vi giver plads til den infrastruktur, den kræver.
