Kan vejen til flere medarbejdere starte med få timer?

En mentor og en forsigtig start kan hjælpe unge ind på arbejdspladsen, peger AE på. Kasper Roug vil samtidig give flere unge mulighed for at uddanne sig og arbejde lokalt.

Mere end hver ottende ung mellem 15 og 24 år på Lolland står uden job og uddannelse, viser tal fra AE.
Offentliggjort

Lolland, Guldborgsund og Vordingborg mister unge med job eller uddannelse.

Når de flytter væk, kommer unge uden nogen af delene til at udgøre en større del af kommunernes unge.

På Lolland står mere end hver ottende 15-24-årig uden job og uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen kan gøre det sværere for virksomhederne at finde de rette medarbejdere.

Men chefanalytiker Troels Lund Jensen peger dog på muligheder blandt de unge, som står udenfor.

- Det er ofte tale om unge, som rigtig gerne vil have et job, men som har behov for nogle lidt andre rammer. Det kan være større grad af fleksibilitet, en erhvervsmentor, eller at man starter med at arbejde få timer, siger han.

Uddannelse og arbejde her

Samtidig skal området Lolland-Falster i det hele taget kunne tiltrække flere unge, mener folketingsmedlem Kasper Roug (S).

- Det vigtige er, at vi kan tiltrække unge fra hele landet og give dem en uddannelse og et arbejde hernede, siger han i FemernBusiness’ interviewserie om erhvervslivets vilkår.

Han fremhæver uddannelser og velfærd som en del af grundlaget.

- Vilkårene skal være gode og attraktive, ellers vælger mange ganske enkelt at tage et andet sted hen.

Troels Lund Jensen efterlyser samarbejde mellem virksomheder, kommune, uddannelser og civilsamfund om de unge, der har brug for hjælp. Nogle har en diagnose eller en svær skolegang med sig.

- Derfor kræver det en ekstra indsats at få unge uden job og uddannelse godt i vej. Men den indsats skal ses som en investering.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode