Hvem skal vinde Vordingsborgs Erhvervspris 2026?

Der er åbnet for indstillinger til årets erhvervspris og bæredygtighedspris. Vinderne bliver kåret til januar.

Offentliggjort Sidst opdateret

En virksomhed, der skaber nye arbejdspladser, får eksporten til at vokse eller finder nye veje til en grønnere drift.

Det kan være nogle af kandidaterne, når årets erhvervspriser skal uddeles i Vordingborg Kommune. Nu kan alle med en god virksomhed i tankerne sende en indstilling.

Bag priserne står Vordingborg Erhvervsforening sammen med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg.

Erhvervsprisen 2026 går til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for kommunens erhvervsudvikling. Det kan blandt andet være gennem vækst, nye job, innovation eller eksport.

Bæredygtighedsprisen 2026 belønner tiltag, der gavner virksomheden, medarbejderne, kunderne eller klimaet. Både store og små initiativer kan komme i betragtning hos dommerkomiteen.

Priserne bliver overrakt den 28. januar 2027.

Indstil din kandidat her.