Dyr diesel sætter vognmænd i klemme

Højere dieselpriser æder af overskuddet, men sender vognmændene regningen videre, risikerer de at miste ordrer. Samtidig advarer cheføkonom om energipriserne frem mod vinteren.

43 procent af de adspurgte oplever, at dieselpriserne rammer bundlinjen, 27 procent mister ordrer, og 17 procent dropper planlagte lastbilkøb.
Offentliggjort

Stigende dieselpriser sætter vognmændene i klemme.

Ifølge tal fra DTL – Danske Vognmænd,  er brændstofpriserne steget med over 40 procent det seneste år.

De dyrere dråber æder af overskuddet, og sender de regningen videre, risikerer de at miste kunder. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne af DTL.

Her svarer 43 procent, at de stigende dieselpriser rammer bundlinjen. Samtidig mister 27 procent ordrer, fordi kunderne ikke vil eller kan betale den højere pris.

- De stigende brændstofomkostninger presser transportvirksomhedernes økonomi. Hvordan virksomhederne bliver påvirket, afhænger blandt andet af deres kontrakter, omkostningsstruktur og markedsforhold, siger erhvervspolitisk chef Ove Holm til DTL’s hjemmeside.

Presset på vognmændene kommer, mens inflationen i oktober ligger på 2,2 procent, uændret fra september. Ifølge cheføkonom ved Dansk Erhverv Tore Stramer er det især dyrere brændstof, gas og el, der trækker inflationen op.

Han følger energipriserne med bekymring ved indgangen til vinteren.

- Olieprisen viser meget store nervøse udsving i øjeblikket, samtidig med at el-priserne er steget betydeligt over de seneste uger. Dertil har såvel diesel og gaspriserne låst sig fast på et meget højt niveau.

Hvis energipriserne bliver på det høje niveau eller stiger yderligere, vurderer Stramer, at inflationen kan nå 2,5–3 procent. Han understreger dog, at de dyrere energipriser endnu ikke har ført til bredere prisstigninger på varer og tjenester.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode