Analyse: Ingen kender prisen på tunnelen

Enhver kan ved selvsyn konstatere, at der er ved at blive bygget en tunnel fra Rødbyhavn til Puttgarden. Arbejdet blev for alvor påbegyndt – efter en del tysk nølen – i 2019. I dag er elementfabrikken næsten i fuld drift, og de første to tunnelelementer er ved at være færdigstøbt. De er i hvert fald så langt i processen, at de ikke længere kan være i støbehallerne, så de har allerede stukket næsen frem. Arbejdet med tunnelportalerne (indkørslen til tunnelen) er også i fuld gang i både Rødbyhavn og Puttgarden.

Det ved vi i dag
Vi ved også, at arbejdet fra 2019 til i dag i det store hele er kørt efter planen. Der er mindre forsinkelser i arbejdet med at udgrave tunnelrenden, som elementerne skal sænkes ned i, på grund af overraskende mange og store sten i havbunden og andre marginale geologiske drillerier. Men de store gravemaskiner kan snart sendes ud i verden til andre tunge offshore graveopgaver. Og det er sådan set, hvad vi ved.

Af den sidste rapportering fra Transportministeriet til Folketingets transportudvalg kan vi også set, at projektet per første juli 2023 har brugt godt og vel 18,3 milliarder danske kroner siden første april 2009. Eller i hvert fald sådan cirka. Måske. For vi ved det faktisk ikke med sikkerhed.

2015-priser er steget 18 procent
Lige så snart det kommer til konkrete beløb – hvad enten de så opgøres i kroner eller euro – så bliver det hele nemlig noget vanskeligere at have med at gøre. Årsagen er, at alle beløb i alle officielle Femerndokumenter opgøres i 2015-priser.

Den slags er der jo råd for, kan man indvende. Danmarks Statistik opgør nemlig et årligt prisindeks, så man relativt let kan regne ud, hvad et givent beløb et givent år svarer til i et andet år. Bruger man den metode, så er december 2015 indeks 99,8 eller så tæt på 100, man næsten kan komme. November 2023 er indeks 117,8.

Takket være COVID, Ruslands invasion af Ukraine, forstoppelse af Suez-kanalen og så videre, så skal man altså i dag betale 117,8 kroner en vare, der kostede knap 100 kroner i 2015. De 18 kroner er jo muligvis til at overskue, men omregnet til Femernforbindelser, så bliver det til noget.

Bufferen er brugt
I anlægsloven om Femernforbindelsen fra 2015 er budgettet for projektet angivet til 55,1 milliarder danske kroner. Hertil skal lægges en buffer til diverse eventualiteter på 9,8 milliarder kroner. Omregnet til november 2023, som er det seneste tal, Danmarks Statistik oplyser, bliver det til 65,04 milliarder. Med andre ord, så har prisudviklingen allerede i dag fordyret Femernprojektet med knap ti milliarder kroner (svarende til budgettet for to nye Storstrømsbroer i runde tal) og bufferen er allerede brugt – godt og vel endda.

Kan ikke omregnes på indeks
FemernReport har spurgt både Transportministeriet, Sund & Bælt og Femern A/S om, hvordan prisudviklingen påvirker projektet, og svaret fra alle tre er, at det kan man ikke sådan lige svare på. Alle tre er dog enige om, at man ikke bare sådan lige kan bruge prisindekset som regnestok. Og når vi spørger hvorfor ikke, så er svaret en variation over temaet, at ”det kan man bare ikke.”

Ifølge alle tre officielle kilder, så er problemet, at udgifter afholdes til den pris, der gælder, når de betales. Det vil sige, at eksempelvis konsulentydelser købt i 2010 skal omregnes til 2015-priser. Men det samme gælder for skruer og møtrikker indkøbt i 2023. Ét sted skal der lægges noget til – et andet sted skal der trækkes noget fra. Og det endelige regnestykke kan først gøres op, når tunnelen er færdig, lyder argumentet. Til den tid bliver det hele regnet om til 2015-priser, og det er således også først til den tid, vi kan se, om budgettet er overholdt, lyder det fra officielt hold.

Tidsplanen er udfordret
Hvornår regnestykket for Femernprojektet endelig kan gøres op henstår også lidt i det uvisse. Ifølge rapporteringen fra Transportministeriet til Folketingets transportudvalg, så er planen fortsat, at tunnelen kan åbnes i 2029 – ét år senere end kalkuleret i 2015. ”Samlet set er det selskabets aktuelle vurdering, at det fortsat vil være muligt at åbne tunnelen i 2029, men tidsplanen er udfordret,” som der står. Men hvor udfordret – og hvad det i praksis betyder – er det ikke muligt at få svar på. Den almindelige opfattelse – udenfor citat – blandt FemernReports kilder er dog, at 2030 er et mere sandsynligt åbningsår end 2029 – og 2031 er heller ikke helt hen i vejret. Sammenfattende kan man sige, at Femernprojektet er i gang og i fremdrift, og at det bliver dyrt. Hvornår det er færdigt, og hvad det kommer til at koste, ved vi, når det engang er fuldendt. Det er elastik i metermål afregnet i volatil valuta. Men indtil videre har det kostet 18,356 milliarder kroner. I 2015-priser.