Vi ville komme slemt på den, hvis Øresundsforbindelsen eller Storebæltsbroen pludselig knækkede midt over, og det ville være ærgerligt, hvis der skete noget med jernbaneskinnerne lige omkring Ringsted. Men det kunne vi klare. Vi har en plan B. Vi kører (eller sejler) udenom. Vi fikser det. Men hvad nu, hvis elnettet ikke virkede? Eller internettet?
Hygiejnefaktorer
Hygiejnefaktorer er det moderne nudanske ord for alt det, der er helt ufatteligt vigtigt, og som ingen er opmærksom på, før det en dag ikke virker. Tænk på for eksempel jernbanens sporskifter, kloaknettet eller vandværket. Og prøv at lade være med at tænke på om kokken på din restaurant eller sygeplejersken på dit hospital har vasket hænder. Eller tænk på, om der kommer strøm ud ad stikkontakten. Eller tænk over, hvor højt alt det, vi ikke kan se, bliver prioriteret politisk.
For nogle uger siden kom det frem, at (sandsynligvis) russiske hackere i maj i år (2023, red.) havde fået adgang til kritiske IT-systemer hos en række danske forsyningsvirksomheder. Angrebet blev hurtig afværget, og der skete, så vidt vides, ingen skade. Men et kort øjeblik havde folk, der ikke ville os det godt, kontrol over el-, vand- og varmeforsyningen til over 100.000 danskere.
Angreb i arbejdstiden
Det smukke er i øvrigt, at det senere kom frem, at grunden til, at angrebet blev afværget så dygtigt og kompetent var, at angriberne havde valgt at angribe indenfor normal arbejdstid. Hvis det var sket i en weekend eller efter 18, havde vi været grundigt på den. Men det snakker vi ikke om. Der er faktisk en hel del, vi ikke snakker om.
For hvad er egentlig den danske strategi i forhold til angreb rettet imod vores kritiske infrastruktur? Håb. Vi håber på, at det ikke sker. Vi håber på, at de lader os være i fred. Og hvad var det nu, Barbara Bertelsen (Departementschef i statministeriet og Danmarks højst rangerende embedsmand, red.) sagde om håb som strategi, da corona truede og ingen vidste, hvor alvorlig truslen var? ”Håb er ikke en strategi.” Det er objektivt sandt.
Tre døgn uden strøm giver kaos
I beredskabskredse opererer man med et scenarie, hvor der går omkring tre døgn uden strøm, før vi har plyndringer og kaos i gaderne. Og når det sker, så er løbet kørt. Det er svært at ringe efter forstærkning uden et telefonnet. Det bliver også svært at finde vej uden gps. Og vi kan ikke engang betale os ud af det uden digitale pengeoverførsler.
Dette er ikke et argument for, at vi alle skal ud og investere i en dieselgenerator, en VHF-radio og suse ned i banken og få pensionsopsparingen udbetalt i guld (det sidste kan vi i øvrigt heller ikke – der har ikke været gulddækning for danske penge de sidste 100 år – penge er bare noget, vi leger). Det er til gengæld et argument for, at vi tager kritisk infrastruktur alvorligt. Og at vi tager alvorligt, at den er blevet digitaliseret og dermed elektrificeret.
Kritisk infrastruktur er ikke kortlagt
Der findes ikke i Danmark en kortlægning endsige en definition af kritisk, digital infrastruktur. Det gør det i sagens natur vanskeligt at lave planer for, hvad vi skal gøre, hvis det en dag ikke virker.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Det gør os hamrende effektive, og det kan vi faktisk godt være både tilfredse med og stolte over. Men det gør os også hamrende sårbare. Alle vores æg ligger i kurven ovre hos elforsyningen, der i øvrigt også har vores brød og vores førstehjælpskasse. Tænk et øjeblik eller to over, hvor meget, der egentlig virker i Danmark, hvis der ikke er strøm. Og tænk så efter én gang til.
Hvad er plan B – eller planen?
I løbet af det næste års tid skal FSC-konsortiet i gang med de tekniske installationer i Femern-tunnelen. Vi snakker om ventilation, trafikstyring, WIFI, FM-radio, lys og skiltning til nødpassager. Hver eneste sikring, hver eneste lampe og hver eneste radiorepeater er kritisk infrastruktur. Og hvad er egentlig plan B for dem. Hvad er planen?
Det har været foreslået, at Danmark skal have et centralt ministerium eller en styrelse, der tager sig af national sikkerhed. Det har været foreslået, at Danmark skulle have en detaljeret kortlægning og definition af kritisk infrastruktur. Det har også været foreslået, at det skulle være samme sted, så indsatsen kunne koordineres, hvis nu. Det lyder som noget, vi med fordel kunne tænke over.
