Ålegræs trækker virksomhed til Sakskøbing

Materialeproducent åbner produktion og showroom i Sakskøbing, der ligger tæt på både høstmarkerne og eksportmarkederne i Europa. Og ambitionerne er store.

Søuld rykker produktion og showroom ind på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing, tæt på ålegræsset fra Bogø og Møn.
Offentliggjort

Der skal endnu et navn på postkassen på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing, hvor virksomheden Søuld fremover får adresse for både sin produktion og sit showroom.

Søuld laver lydabsorberende plader og måtter af ålegræs, som blandt andet bruges på vægge og lofter til at dæmpe rumklang og skabe bedre akustik i boliger, kontorer og andre bygninger. Ifølge virksomhedens medstifter, Tobias Øhrstrøm, er placeringen i Sakskøbing noget nær ideel.

- Det er vores hotspot. Bogø og Møn ligger lige i nærheden, og derfra får vi meget af vores ålegræs. Der er gode landmænd og god gennemstrømning i Storstrømmen, så det er et godt sted for os at være, siger han.

De fleste kunder har adresse langt uden for Danmarks grænser, og Tobias Øhrstrøm tøver da heller ikke med at kalde Søuld for en virksomhed med et globalt udsyn.

- Ålegræsset bliver mest brugt som byggemateriale til blandt andet lofter og vægge. Derudover sælger vi til virksomheder, der arbejder med interiør og akustik. USA er vores største marked, men vi har også kunder i Holland, Tyskland og mange andre steder i Europa. Vi er ret globale.

Samtidig løfter han sløret for, at også fremtidsudsigterne på Lolland har været med til at trække dem sydpå.

- Placeringen kan blive en god investering, både når Femern-forbindelsen kommer, og i forhold til eksporten sydpå generelt. Vi har tidligere holdt til i Nordjylland, men det blev for langt væk.

I første omgang er der blevet ansat fire mand lokalt på Lolland, mens hovedkontoret fortsat vil være at finde i København.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode