Der var meget at fejre for Lolland-Falster, da Folketinget torsdag vedtog, at Femernprojektets tunnelelementfabrik i Rødbyhavn kan blive liggende og fortsætte produktionen af betonelementer, når det sidste element til Femerntunnelen er støbt. Det sker efter planen i løbet af 2027.
1.500 arbejdspladser
Elementfabrikken ventes at kunne bidrage med op til 1.500 permanente arbejdspladser og en betydelig vækst i den økonomiske aktivitet på egnen. Samtidig vil det gøre fremtidige infrastrukturprojekter billigere og mere effektive, at man ikke behøver at opføre nye produktionsfaciliteter til dem. Det anslås, at elementfabrikken alene har kostet over seks milliarder kroner at opføre, og den tegner sig således for over ti procent af de samlede omkostninger til Femernprojektet.
Samfundsøkonomisk er der altså ingen tvivl om, at en fortsat produktion af betonelementer i Rødbyhavn er en gevinst både lokalt og nationalt.
Cement står for otte procent af CO2-udledningen
Også denne rose har imidlertid sine torne. For beton og infrastruktur hører til blandt de helt store syndere, hvis vi måler på CO2-udslippet. Beton er som bekendt en blanding af cement, vand og grus. Og cementproduktion alene står for op til otte procent af verdens samlede CO2-udledning ifølge en artikel fra 2020 i det amerikanske videnskabelige tidsskrift PNAS.
I den VVM-redegørelse, der ligger til grund for anlægsloven om Femernprojektet, anslås det at Femerntunnelen alene vil bidrage med en udledning på omkring to millioner tons. Det svarer til godt 4,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning på 44 millioner tons i 2022.
30 procent af udledningen fra byggeri og anlæg
Byggeriet videnscenter, Molio, opgjorde i februar 2023, at bygge- og anlægsbranchen samlet set tegner sig for 30 procent af Danmarks totale CO2-udledning.
Det er i det lys, man skal se den radikale transportordfører, Stinus Lindgreens, udmelding her i FemernReport i sidste uge om, at elementfabrikken ikke må blive en undskyldning for at sætte gang i nye mega-anlægsprojekter. Fabrikken skal producere betonelementer på basis af et konkret, aktuelt behov – vi skal ikke anlægge infrastruktur bare fordi, vi har en fabrik.
Infrastruktur er den største synder
Netop infrastrukturanlæg er en selvstændig problematik. Når vi anlægger veje, broer og tunneler, så bliver de også brugt. Når man eksempelvis udvider en motorvej med et ekstra spor for at afbøde trængselsproblemer, så vil trafikken stige, og efter et stykke tid, vil trængslen være den samme. Således har ekstra spor på eksempelvis Køge Bugt-motorvejen på ingen måde gjort myldretidstrafikken mindre på strækningen i dag.
En rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP, fra 2021 opgør, at 79 procent af den globale udledning af drivhusgasser kan tilskrives infrastruktur.
Det kunne altså se ud som om, at elementfabrikken vil bidrage til en øget CO2-udledning i en tid, hvor alle er enige om, at vi har brug for at reducere udledningen kraftigt.
Forskning og udvikling i bæredygtig beton
Et af argumenterne for at bevare elementfabrikken ved Rødbyhavn har været, at den også samtidig ville kunne være forsknings-, uddannelses- og videnscenter for en omstilling bygge- og anlægsbranchen i mere bæredygtig retning.
Cementproducenten Aalborg Portland, der også kan smykke sig med den lidet flatterende titel som Danmarks største CO2-udleder, har netop sat i gang i et eksperimentelt CCS (Carbon Capture and Storage)-anlæg. I Norge er der også planer om mere bæredygtig cementproduktion baseret på el fra vind, vand og solenergi. Senest har den tyske cementproducent, Holcim, annonceret, at de vil åbne deres første klimaneutrale cementfabrik i Lägerdorf i Schlesvig-Holstein.
Frontløber med bivirkning
Elementfabrikken i Rødbyhavn vil kunne blive en frontløber i forhold til at udnytte nye teknologier og metoder i betonfremstillingen på storskala-anlægsprojekter. Dermed vil den på længere sigt kunne bidrage væsentligt til at bringe den globale udledning af drivhusgasser fra bygge-/anlægsbranchen og infrastrukturudvikling.
Der er ingen tvivl om, at Lolland-Falster ser en lysere fremtid i møde med en permanent elementproduktion i Rødbyhavn. Det ændrer ikke på paradokset i, at det på kort sigt bliver med en ”bivirkning” i form af øget CO2-udledning. Grebet rigtigt an vil det imidlertid gøre en mærkbar positiv forskel. Men det er mere end almindeligt tvivlsomt, om det vil ske inden 2030, som det er målsætningen i Paris-aftalen.
