Femernforbindelsen har potentialet til at gøre Lolland-Falster og Sydsjælland til den nye store logistikhub på TENT-T korridoren fra det nordligste Skandinavien til Sicilien i Middelhavet. Det har erhvervslivet også efterhånden fundet ud af, og der skyder transport- og logistikcentre op som paddehatte på den danske del af strækningen.
I Maribo Erhvervspark på Lolland har tyske HUB 48 Maribo har købt 55.000 kvadratmeter grund – primært tiltænkt logistikvirksomheder. I Nørreballe på Nordfalster er der også kommet godt gang i Business Park Falster, og i Køge er der også allerede etableret er stort transport- og logistikcenter. Omkring Rønnede på Sydsjælland er der også planer om et stort logistikcenter. Alle lokationer centralt placeret i forhold til den europæiske transportkorridor.
Ingen skinner
Fælles for alle disse transport- og logistikhubs er, at de er placeret lige op ad tilslutningsanlæggene til motorvej E47. Og at der ikke er skinnetilslutning. Investorerne tror på, at der er afkast i lastbiler – ikke i godstog.
EU-kommissionen ser anderledes på det. I november 2023 barslede kommissionen med et direktivforslag om intermodal godstransport. Idéen er, at kun de første og sidste kilometer af transporten skal foregå med gummihjul imod asfaltbelægning. Der, hvor det kan lade sig gøre, skal godset transporteres med enten jernbane eller skib. Det forslag skal behandles af det EU-parlament, vi skal vælge niende juni i år.
Hvis man kigger på CO2-regnskabet og Parisaftalen giver forslaget ualmindelig god mening. Det koster gennemsnitligt 15 – 25 gram CO2 at transportere ét ton gods én kilometer med jernbane. En dieseldrevet lastbil udleder 60 – 150 gram CO2 på den samme kilometer med det samme ton gods.
429.000 tons CO2 fra lastbiler
Så længe vi snakker gram per ton-kilometer, så forekommer det måske en kende arbitrært. Men med 13,6 milliarder tons gods transporteret på EU’s veje i 2022, så bliver det alligevel til en sjat. Hvis vi eksempelvis forestiller os, at de 13,6 milliarder tons gods transporteres i gennemsnit 300 kilometer, så snakker vi således om 429.000 tons CO2. Til sammenligning udledte hele Danmark i 2022, hvad der svarer til 44.000 tons CO2.
På jernbanen ville de samme 13,6 milliarder tons transporteret 300 kilometer have udledt 81.600 tons CO2. CO2-reduktionen ved at flytte fra lastbil til godstog ville således være godt og vel 347.000 tons eller omkring 81 procent. Og det tæller jo også med.
Ingen efterspørgsel
Godstransport via skinner hører imidlertid en anden tid til. Således kørte det sidste godstog på skinnerne hen over Lolland i 1989, oplyser Lokaltog, der står for togdriften på Lollandsbanen. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det forandrer sig:
– Der er aktuelt ingen efterspørgsel. Lokaltog er forpligtet til at stille sporet til rådighed for godstransport efter gældende regler, men det er efterhånden en del år siden, det er blevet efterspurgt, fortæller Lars Wrist-Elkjær, der er direktør for Lokaltog.
Tysk jernbane trænger til en kærlig hånd
Udbud og efterspørgsel på danske godstog er dog langt fra den største forhindring for at få godstransporten på skinner. Det tyske jernbanenet trænger nemlig i den grad til en kærlig hånd. Deutsche Bahn står for at skulle opgradere i alt 9.000 kilometer jernbanenet. Det er en udskrivning på op til 80 milliarder Euro, og her mangler der nu 12,5 milliarder Euro i finansieringen. Og selv, hvis pengene pludselig skulle dukke op, så tager den slags projekter tid og kræver arbejdskraft. Begge ressourcer er knappe i europæisk infrastruktur.
Det ser umiddelbart ud til, at investeringerne i logistikcentre langs motorvejen bliver rentable.
