Borgmester opridser krav til grøn omstilling: Lolland skal inspirere resten af Danmark

Døren til rådhuset står åbent, men de første uger på posten, har borgmesteren slet ikke været at finde på kontoret. I stedet har borgmesteren været på flere erhvervsbesøg for at forstå udfordringerne og mulighederne for det lokale erhvervsliv.

Marie-Louise Brehm Nielsen (i lys jakke) er Lollands nye borgmester. Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Offentliggjort Sidst opdateret

De seneste byrådsperioder i Lolland Kommune har været præget af en offensiv erhvervspolitik.

- Udvikling, udvikling og udvikling, sagde den tidligere borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i en debat inden kommunalvalget i 2025.

Det indebar også et stort sats på grønne projekter. Solcelleparker og nye vindmøller skulle opføres, men det har det nye byråd lagt på is. Og den tilgang skal inspirere de andre kommuner.

- Ambitionen er i virkeligheden større: At vi på Lolland kan være med til at udvikle en model, som kan inspirere resten af landet, siger den nye borgmester i Lolland Kommune, Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokallisten Din Stemme.

Sådan lyder starten af svaret på, hvordan den grønne omstilling kommer til at se ud i Lolland Kommune.

50 dage på toppen

De første 50 dage for det nye byråd er nu overstået.

Selvom de nye politikere ikke har været igang længe, er der allerede fundamentale forskelle på, hvordan det nye byråd ser den grønne omstilling.

- Den grønne omstilling er en national samfundsopgave, og her kan vi som kommune gå foran med en tilgang, der kombinerer udvikling, hensyn til lokalsamfund og lokal værdiskabelse, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Indtil valgdagen 17. november 2025 var planen, at tre store solcelleparker skulle rejses på Lolland, i et kæmpe sats på at skabe grøn strøm til et PTX-anlæg ved Nakskov.

Hurtigt slog den nye borgmester fast, at alle planer om at opføre mere grøn strøm er lagt på is. I hvert fald indtil, at Lolland Kommune finder en måde at gøre de nye grønne satsninger relevante for borgerne i kommunen.

Lokalt ejerskab

- Med hensyn til den grønne omstilling ser vi i byrådet frem til at udvikle en egentlig “Lollands-model” for en hybridpark. Udgangspunktet skal være reel borgerinddragelse i lokalsamfundet, siger den nye borgmester og fortsætter.

- Der skal skabes ejerskab, lokal forankring og opbakning. Vi ønsker ikke løsninger, der opleves som pålagt ovenfra, men projekter, der udvikles i dialog med de mennesker, der bor og lever tæt på dem, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Ved det seneste møde i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget blev en batteripark nær Rødbyhavn også udskudt. Der skal være styr på reglerne, lød forklaringen.

- Faktum er, at det relevante udvalg har bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til, hvilke krav, der giver mening at stille til batteriparker. Batteriparker er et relativt nyt område, og derfor er det både ansvarligt og nødvendigt, at vi lige tænker os grundigt om, før vi fastlægger de endelige rammer, siger borgmesteren.

Fokus på borgeren og ervhervslivet

Hun mener ikke, at de nuværende reaktioner på at lægge alle nye grønne projekter på hylden betyder, at kommunen tager bagsædet i den grønne omstilling.

- Det er ikke et udtryk for, at vi trækker os fra den grønne dagsorden. Tværtimod handler det om at sikre, at nye teknologier bliver integreret på en måde, der er gennemtænkt og lokalt forankret, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Siden valgkampen står det klart, at den nye borgmester ønsker bedre borgerinddragelse, inden nye projekter sættes i søen.

Og den tilgang er også til for at sikre virksomhederne en mere sikker investering, mener hun.

- I Lolland Kommune ligger den overordnede retning fast: Vi vil fortsat være en aktiv del af den grønne udvikling og en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der efterspørger grøn strøm og bæredygtige løsninger. Men vi vil gøre det ordentligt med klare rammer, lokal dialog og politisk ansvarlighed, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode