En ny rapport fra KPMG viser, at vedvarende energianlæg på land bidrager massivt mere til stat, kommuner og naboer end traditionel landbrugsdrift på samme areal. Ifølge beregningerne giver sol-, vind- og hybridparker mellem 160 og 562 millioner kroner i samlede betalinger over 30 år, mens landbrug på et tilsvarende areal bidrager omkring 5 millioner kroner.
Rapporten er bestilt af interesseorganisationen Green Power Denmark og ser på tre typiske anlæg, der sættes op i 2025: en solcellepark på 175 MW, en vindpark på 75 MW og en hybridpark med både vind og sol. Til sammenligning er referencecasen 175 hektar landbrugsjord med planteproduktion.
32-113 gange større samlet bidrag
KPMG’s tal peger på, at VE-anlæg samlet set bidrager 32 til 113 gange mere end landbrug, afhængigt af anlægstype. Vindparker ligger i toppen med 489-562 millioner kroner i betalinger over levetiden. Hybridparker giver 410-461 millioner kroner, mens solcelleparker giver 160-169 millioner kroner. Landbrugsdriften på samme areal giver 4,8-5,0 millioner kroner.
Den klart største enkeltpost er selskabsskat, som alene er beregnet til omkring 61 millioner kroner fra sol, 379 millioner kroner fra vind og 275 millioner kroner fra hybridanlæg i Vestdanmark. Hertil kommer ejendomsskat, beskatning af lodsejers lejeindtægter samt den grønne pulje og VE-bonus til naboer.
Kommuner får kun del af gevinsten
Rapporten slår samtidig fast, at værtskommunernes økonomiske gevinst ofte bliver mindre, end de rå tal umiddelbart viser. Dels kan den kommunale del af selskabsskatten ende i en anden kommune, fordi skatten fordeles efter, hvor selskabets ansatte arbejder. Dels reducerer udligningssystemet kommunernes nettogevinst, fordi halvdelen af ekstra selskabsskat og tre fjerdedele af ekstra ejendomsskat modregnes.
Efter udligning vurderer KPMG, at værtskommunen i praksis får omkring 12 millioner kroner fra en solcellepark, 33-38 millioner fra en vindpark og 28-32 millioner fra en hybridpark over 30 år. Det svarer til, at kommunen ender med at beholde cirka 35-44 procent af de kommunale skatteindtægter.
Stor forskel i arealøkonomi
Rapportens konklusioner peger på en markant forskel i samfundsøkonomisk afkast pr. hektar, når landbrugsjord bruges til VE-produktion i stedet for traditionel drift. KPMG understreger dog, at VE-modellen rummer usikkerheder, særligt knyttet til elpriser, finansiering og skattemæssige forhold, mens landbrugscasen bygger på historiske regnskabsdata.
Rapporten dækker anlæg etableret i 2025 og tager derfor ikke højde for den politiske aftale fra oktober 2025, der hæver kompensation til naboer ved nye solanlæg.
