FOR ABONNENTER

Bygherren står tilbage med ansvaret for tunnelrenden

Seniorforsker Kim Haugbølle peger på, at entreprenøren ikke kan fortsætte arbejdet, når renden ikke er godkendt. Dermed er det bygherren Femern A/S, der står med problemet.

Den 18 kilometer lange tunnelrende er selve fundamentet for forbindelsen.
Offentliggjort Sidst opdateret

En statusrapport sendt til bygherren Femern A/S fra entreprenøren Femern Link Contractors kaster et skarpt lys over de problemer, der præger arbejdet på Femern-forbindelsen. Hvor de officielle meldinger fra Femern A/S fastholder, at åbningen sker i 2029, viser rapporten et langt mere forsigtigt scenarie: første nedsænkning af tunnelelementer kan tidligst ske 9. maj 2026. I de officielle tidsplaner er der sat tre år af til at sænke tunnelelemnter - derefter følger to års arbejde og test før man kan åbne. 

Rapporten beskriver, hvordan tunnelrenden ikke er godkendt, og hvordan entreprenøren Femern Link Contractors derfor ikke kan overtage ansvaret og fortsætte arbejdet. Det betyder, at de kæmpestore tunnelelementer, der støbes i Rødbyhavn, i øjeblikket ikke har et sted at blive placeret.

Dermed rejser rapporten spørgsmålet, om tidsplanen kan holde – og hvor stor en forsinkelse projektet i virkeligheden står overfor. 

- Det er bekymrende, hvis datoen står til troende, så er det en massiv forsinkelse, de ser ind i,  siger Kim Haugbølle, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Tunnelrenden som flaskehals

Den 18 kilometer lange tunnelrende er selve fundamentet for forbindelsen. Før hvert af de 89 elementer kan sænkes ned, skal renden være gravet ud, kontrolleret og godkendt. Først derefter kan ansvaret formelt gå fra bygherren Femern A/S til entreprenøren Femern Link Contractors.

Statusrapporten viser, at denne overdragelse er sat på hold, fordi entreprenøren har underkendt de data, som bygherren har leveret. Dermed står byggeriet lige nu i et dødvande.

- Der er efter alt at dømme afleveret en tunnelrende, der var i orden, for ellers ville bygherren Femern A/S ikke have godkendt den og overtaget ansvaret for den. Og nu står FLC, der skal bygge tunnelen, og gør indsigelse. Det er lige nu bygherrens problem. Entreprenøren kan ikke lægge elementer ned i en tunnelrende, der ikke lever op til kravene, siger Kim Haugbølle.

Uenigheden handler ikke kun om teknik. Den handler også om, hvem der bærer risikoen, hvis der senere viser sig problemer. En godkendt rende betyder, at entreprenøren bærer ansvaret. En afvist rende sender ansvaret tilbage til bygherren.

Ifølge Haugbølle er det netop i dette krydsfelt, at statusrapporten skal læses. Den peger både på et reelt teknisk problem og på et taktisk spil mellem parterne.

Datoen som pressionsmiddel

Midt i rapportens beskrivelser står datoen 9. maj 2026 som første mulige nedsænkning. Det er mere end to år senere, end hvad der var planen, og det giver ifølge Haugbølle entreprenøren et stærkt kort i forhandlingen med bygherren.

- Det her afspejler formodentlig en forhandling, hvor man som entreprenør gerne vil stå så godt som muligt og lægge maksimalt pres på bygherren, siger Kim Haugbølle.

Et spejl af projektets usikkerhed

For Kim Haugbølle er statusrapporten ikke kun en teknisk redegørelse. Den viser også, hvordan store anlægsprojekter ofte lever med en afstand mellem det, der meldes ud til offentligheden, og det, der foregår mellem bygherre og entreprenørerne.

- Der ikke ualmindeligt at man har to fortællinger i gang samtidig. Den interne og den eksterne. Udadtil holder man fast i, at man åbner i 2029. Indadtil har vi nogle papirer helt inde fra maskinrummet, der viser en anden virkelighed end det, man fortæller offentligheden.

Hvor meget forskel kan der være i de to fortællinger?

’Det her er en temmelig markant afvigelse, siger Kim Haugbølle.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode