Domstolsafgørelse er en bombe under tysk jernbaneplan

Deutsche Bahns plan om opgradering af det tyske jernbanenet for op imod 335 milliarder kroner er kommet i modvind med en ny afgørelse fra den tyske forbundsforfatningsdomstol.
Deutsche Bahns plan om opgradering af det tyske jernbanenet for op imod 335 milliarder kroner er kommet i modvind med en ny afgørelse fra den tyske forbundsforfatningsdomstol.
Offentliggjort Sidst opdateret

En nylig dom fra den tyske forbundsforfatningsdomstol, der erklærer en ændring af 2021-budgettet for forfatningsstridig, placerer en bombe under Deutsche Bahns ambitiøse plan om at modernisere og effektivisere det tyske jernbanenet.

Domstolens afgørelse fjerner i realiteten med et pennestrøg 60 milliarder euro, der var bestemt til miljø- og klimabeskyttelsesprojekter over hele Tyskland. Herunder altså kritisk nødvendige opgraderinger af jernbanenettet.

Mangler 12,5 af 80 milliarder euro
Deutsche Bahn offentliggjorde i september en ambitiøs plan om at modernisere det bedagede tyske jernbanenet for 80 milliarder euro – cirka 335 milliarder kroner. Med forfatningsdomstolens afgørelse mangler der nu i hvert fald 12,5 milliarder euro i den plan.

Ifølge Allianz pro Schiene (alliancen for skinner, red.), der er en non-profit organisation inden for jernbanesektoren, er de manglende milliarder stærkt bekymrende:

– Alene i de næste fire år skulle 12,5 milliarder euro komme fra fonden til opgradering af højtydende korridorer, som nu mangler, udtaler Dirk Flege, administrerende direktør for Allianz pro Schiene, i en pressemeddelelse.

Vil sløjfe ”miljøskadelige tilskud”
Han foreslår i stedet at hente de mange penge ved at sløjfe en række ” miljøskadelige tilskud inden for transport” som for eksempel fordelagtige forhold for dieselbiler og den lempelige beskatning af firmabiler i Tyskland.

– Regeringen har i sin koalitionsaftale forpligtet sig til at nedbringe tilskud, der er skadelige for miljøet og klimaet. Der er ikke sket noget indtil videre. Nu er det rigtige tidspunkt at holde dette løfte, siger Dirk Flege.

En undersøgelse fra den private fond, Bertelsmann-Stiftung, har for nylig peget på, at netop ensartede afgifter på diesel og benzin kombineret med lettelse i køretøjsafgifter og en øget differentiering mellem forbrændingsmotorer og elbiler, kunne generere op til 12,5 milliarder euro årligt. Det beløb matcher nøjagtigt det, Deutsche Bahn nu mangler.

Læs også:

Tyskland vil investere 335 milliarder kroner i jernbanenettet

Analyse: Mange ubekendte i Deutsche Bahn milliard-ligning

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode