En stor strid mellem Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere er brudt ud, efter at sukkerproducenten i 2024 indførte nye prøvetagere til at analysere sukkerindholdet og renheden i de leverede sukkerroer. Roedyrkerne mener, at de nye maskiner undervurderer kvaliteten og dermed giver en lavere betaling for deres afgrøder. Konflikten har ført til et krav fra dyrkerne på 117,9 millioner kroner, som Nordic Sugar endnu ikke har reageret på.
Sagen står nu til at blive afgjort som en voldgiftssag.
Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, er situationen usædvanlig.
- Begge parter er dybt afhængige af hinanden. Nordic Sugar kan ikke noget uden roedyrkerne. Så der er tale om højt spil, forklarer han.
Han vurderer dog, at landmændene har de bedste kort på hånden.
- De er vant til at stå sammen og arbejde sammen. Der har landbruget virkelig en styrke, siger Henning Otte Hansen og tilføjer, at i sidste ende kan roeavlerne bruge jorden til noget andet. Nordic Sugar kan derimod ikke bruge deres fabrikker til andet.
Kold luft mellem parterne
Siden Danske Sukkerroedyrkere sendte sit krav på 117,9 millioner kroner til Nordic Sugar, har der været kold luft mellem parterne. Nordic Sugar har endnu ikke kommenteret på sagen.
Ifølge Henning Otte Hansen er konflikten et klassisk eksempel på en interessekonflikt, hvor begge parter har meget på spil.
- Roedyrkerne har en stor økonomisk interesse i at sikre en fair afregning, men Nordic Sugar ønsker stabilitet. Det er et forhandlingsspil, hvor begge parter vil forsøge at presse modparten, men de er nødt til at finde en løsning, siger han.
Ifølge Danske Sukkerroedyrkere er den manglende respons fra Nordic Sugar et tegn på, at selskabet enten ikke anerkender kravet eller ønsker at trække sagen i langdrag. Dyrkerne mener, at Nordic Sugar burde tage ansvar og indgå i en dialog for at finde en løsning, inden konflikten eskalerer yderligere.
På den anden side kan Nordic Sugar have en interesse i at stå fast på de nye målemetoder for at undgå fremtidige krav. Hvis selskabet giver efter nu, kan det skabe præcedens for, at dyrkerne kan stille lignende krav fremover.
