Da tunnelrenden i sommeren 2024 blev erklæret færdig, blev det fejret og udråbt som den største udgravning i Danmarkshistorien. Det hollandske konsortium FBC, med Boskalis og Van Oord i spidsen, havde på tre år fjernet 15 millioner kubikmeter jord og sten fra bunden af Femern Bælt – svarende til seks Keops-pyramider. Arbejdet blev udført med en flåde af næsten 70 specialfartøjer og blev præsenteret som en ingeniørmæssig bedrift uden sidestykke.
Hos Femern A/S blev afslutningen markeret som en milepæl. Konsortiet kunne fortælle om vanskelige jordarter, tunge granitblokke og et teknisk kompliceret forløb, der var blevet løst til tiden og til bygherrens tilfredshed. Udgravningen blev set som fundamentet under hele tunnelen – i bogstavelig og overført forstand.
Men et år senere er billedet vendt. Den rende, som i 2024 blev fejret som en succes, beskrives nu i statusrapporten fra juli 2025 som ubrugelig i sin nuværende form. Hovedentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) vurderer, at renden ikke lever op til kravene og derfor ikke kan godkendes til brug. Men Femern A/S har godkendt den og betalt for arbejdet hos den hollandske entreprenør og sidder derfor tilbage med aben.
Statusrapporten peger på en række problemer med tunnelrenden. Her er de vigtigste:
Data og opmålinger kan ikke bruges
Statusrapporten konkluderer, at de data om renden, som Femern A/S tidligere har leveret, ikke kan anvendes. De er præget af fejl og uoverensstemmelser, og entreprenøren vurderer dem som ubrugelige. Det betyder, at bygherrens officielle materiale ifølge Femern Link Contractors ikke længere kan danne grundlag for arbejdet.
Skibet Vox Amalia blev brugt til at lave tunnelrenden.Femern A/S
De første 650 meter underkendt
Efter at Femern A/S havde godkendt FBC’s udgravning, har hovedentreprenøren FLC selv undersøgt de første 650 meter af renden, i den sektion der kaldes LA01 A1. Undersøgelserne omfatter nye opmålinger og analyser af bundens opbygning. Resultatet viser, at renden ikke lever op til de fastlagte krav. Fundamentet viste sig mindre stabilt end forventet og ikke viser det samme som data fra Femern A/S. Det betyder, at FLC ikke kan bruge bygherrens materiale som grundlag, men må basere arbejdet på egne målinger og korrigerende indgreb.
Skærvelaget og grustype
Ifølge det oprindelige design skulle renden blot have ét lag skærver i bunden. Det ville være nok til at sikre stabiliteten under tunnelelementerne. Men bundens uregelmæssigheder betyder, at en ujævn sænkning vil opstå, medmindre der findes en ny løsning. I statusrapporten beskrives den således: først grovere skærver end oprindeligt planlagt, lagt og komprimeret i tynde lag med specialudstyr, og derefter et finere lag grus, som allerede var forudset i designet. Dermed skabes stabiliteten gennem en ekstra opbygning, som ikke indgik i den oprindelige plan.
Ordforklaringer
Skærvelag: nederste lag af grovere knust sten, der udjævner bunden.
Grusfyld: finere materiale oven på skærvelaget, komprimeres for stivhed.
Vibrationskomprimering: mekanisk tætning af grusfyld ved vibration.
Udbedringsarbejder: planlagte tiltag for at bringe renden i overensstemmelse med krav.
Efterprøvningsprotokol: metode/forløb for kontrol og dokumentation.
Krav om udbedringer – Rectification Works
FLC peger på, at der først skal gennemføres omfattende udbedringsarbejde, før renden kan godkendes. Det drejer sig blandt andet om vibrationskomprimering, hvor gruset rystes og presses sammen, samt forsøg med forskellige grustyper lagt i tynde lag på 100–125 millimeter. Disse forsøg gennemføres både på land og til havs. Først når metoden er testet og verificeret, kan udbedringerne rulles ud i fuld skala i selve renden.
Risiko for redesign af fundamentet
Selv hvis udbedringerne lykkes, er det ikke sikkert, at det er nok. Rapporten skriver, at den første nedsænkning afhænger af et muligt redesign af fundamentet i renden. Det kan betyde nye ingeniørberegninger og justeringer af selve opbygningen under elementerne, hvilket vil udskyde tidsplanen yderligere.
Følgevirkninger for tidsplan og produktion
Fordi renden ikke kan godkendes, har FLC ingen pålidelig tidsplan for de kommende nedsænkninger, skriver man i rapporten. Imens fortsætter produktionen af tunnelelementer i Rødbyhavn, hvor lagerpladsen er begrænset. Statusrapporten advarer allerede om, at ophobning af elementer giver stilstandsperioder på produktionslinjerne, især for de 10 specialelementer. Hvis renden ikke snart kan bruges, risikerer projektet en dominoeffekt med stop i produktionen, forsinkelser i nedsænkningen og massive udsættelser.
