For få kvinder på byggepladserne

18-årige Ida Jespersen fra Errindlev er en ud af blot to kvindelige anlægsstruktørlærlinge på Femern byggepladsen.
18-årige Ida Jespersen fra Errindlev er en ud af blot to kvindelige anlægsstruktørlærlinge på Femern byggepladsen. Foto: Birgitta Andersen
Offentliggjort Sidst opdateret

Dagens gode nyhed på kvindernes internationale kampdag kommer i et LinkedIn-opslag fra FLC. Her fortæller tunnelkonsortiet, at de totalt har 214 kvinder på lønninglisten. Det er 28 procent flere end sidste år.

Kun tre procent faglærte og ufaglærte
Men træerne vokser langt fra ind i himlen. FLC ligger ganske vist et stykke over landsgennemsnittet for bygge- og anlægsbranchen. Det er nemlig samlet set kun omkring ti procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen, der er kvinder. Hvis man tæller blandt de faglærte og ufaglærte medarbejdere på byggepladserne er tallet helt ned på tre procent af medarbejderne.

Har brug for kvinderne
De tal vil Sund & Bælt nu gøre noget ved. I 2024 vil det statslige holdingselskab bag blandt andet Femern A/S sætte fokus på mangfoldigheden. Det kan nemlig være en del af løsningen på en helt konkret problem:

– Sund & Bælt har både nu og i fremtiden brug for faglært arbejdskraft til vores mange infrastrukturprojekter og vedligehold af eksisterende infrastruktur. En del af løsningen er at tiltrække flere kvinder til bygge- og anlægsbranchen og sikre, at de kvinder, der allerede er der, synes, der er gode og attraktive vilkår og forhold, siger Emilie Juel-Helwig, der er direktør for bæredygtighed i Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Samarbejde med Boss Ladies
Sund & Bælt har indgået et samarbejde med Boss Ladies, der skal hjælpe med at få flere kvinder på deres byggepladser. Boss Ladies er et nationalt forandringsprojekt mellem blandt andet erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og kommuner. Boss Ladies blev startet i 2018 for at skabe dybe kulturændringer og sikre, at flere kvinder rekrutteres, fastholdes og trives i bygge- og anlægsbranchen, industrien, installationsfagene og i de maritime fag.

Spild af talent
– I bygge- og anlægsbranchen sker der i dag et udtalt spild af talent, mens der mangler kollegaer ude i skurvognen. Skal vi lykkes med at skabe en strategisk turn-around, så kræver det, at vi sætter målrettet ind og arbejder med kulturen på byggepladsen, hvor det i dag kan være ekstremt hårdt at være eneste kvinde. Her spiller bygherrerne en nøglerolle i forhold til at stille krav til entreprenørerne, siger Nina Groes, der er direktør i Divérs og initiativtager til Boss Ladies.

Kickstartes i foråret
Det nye samarbejde mellem Sund & Bælt og Boss Ladies bliver kickstartet i foråret, hvor turen blandt andet går til Lolland og Korsør for at besøge de store anlægsprojekter. Her vil Boss Ladies levere konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdspladser, sagsgange og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan indrettes, så det danner et godt og trygt miljø for alle ansatte – uanset køn.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode