IHK Lübeck: Femern-forsinkelser udfordrer erhvervslivet

Investeringer kræver en tidsplan, virksomhederne kan regne med. Men gentagne Femern-forsinkelser gør det svært at planlægge på begge sider af vandet, vurderer IHK Lübeck.

Mulighederne er store, vurderer IHK Lübeck. Men forsinkelser og mangel på arbejdskraft står i vejen for at få det fulde udbytte af Femern-forbindelsen.
Offentliggjort

Femern-forbindelsen skal give virksomheder på begge sider adgang til flere kunder.

Men de gentagne forsinkelser og usikkerheden om de tyske forbindelser gør det vanskeligt at planlægge, lyder det fra Manfred Braatz, teamleder for erhvervsudvikling i industri- og handelskammer Lübeck.

FemernBusiness har stillet organisationen fem spørgsmål om mulighederne for erhvervslivet på tværs af Femern Bælt.

Hvad er de største muligheder for virksomhederne i samarbejdet mellem Lolland-Falster, Sydsjælland og Nordtyskland – på begge sider?

– Den kortere rejsetid gennem Femern Bælt-tunnelen vil gøre det lettere at transportere mennesker og varer. Det giver adgang til større markeder, eksempelvis for fødevarer og leverancer, der skal nå frem på præcist aftalte tidspunkter.

Nordtyskland og virksomhederne der har store muligheder for yderligere erhvervsudvikling, hvis tunnelelementfabrikken holdes åben til andre projekter.

Hvad står især i vejen for, at flere virksomheder griber de muligheder?

– Virksomhederne har brug for at kunne planlægge med sikkerhed, hvis de skal investere. Siden statstraktaten i 2008 er den planlagte åbning af tunnelen blevet udskudt gentagne gange.

Transportforbindelsen vil sandsynligvis endnu ikke have sin fulde kapacitet ved åbningen, fordi der stadig mangler klarhed om, hvornår jernbanetilslutningen og Femernsundtunnelen bliver færdige.

Hvad kan virksomhederne konkret gøre allerede nu?

– Vi skal lære hinanden bedre at kende. Trods den korte afstand har Tyskland og Danmark forskellige retssystemer, myndighedsstrukturer og kulturer.

Virksomheder, der vil gøre forretninger i nabolandet, bør tidligt sætte sig ind i forholdene og udfordringerne der.

Hvad gør I selv for at bringe danske og tyske virksomheder tættere sammen?

– Vi har i flere år arrangeret delegationsture til Danmark for vores medlemsvirksomheder. I begyndelsen var fokus på tunnelbyggepladsen, men nu opbygger vi i stigende grad kontakter til virksomheder i Østdanmark.

Vi bruger også vores netværk til at hjælpe virksomhederne med at skabe kontakter, opbygge netværk og gøre forretninger. Dansk-Tysk Handelskammer i København hjælper desuden virksomheder med at etablere sig i Danmark og omvendt danske virksomheder i Tyskland.

Hvad skal der til, hvis vores område skal få varige arbejdspladser og investeringer ud af Femern-forbindelsen?

– Regionen har grundlæggende gode forudsætninger for en positiv erhvervsudvikling. Danmark tilbyder gode rammevilkår og stabile forhold for virksomhederne. Der er ledige erhvervsejendomme, og Femern Bælt-tunnelen vil give en effektiv forbindelse til Hamborg og København.

Men vi har også brug for kvalificeret arbejdskraft, som der i øjeblikket mangler på begge sider af Femern Bælt.

Alle svar i artiklen er afgivet skriftligt samt oversat og redigeret af FemernBusiness.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode