FOR ABONNENTER

Maritimt samarbejde skal styrke Femern-regionen

Danske og tyske aktører i maritim sektor samarbejder om innovation og konkurrenceevne frem mod 2030.

Femern Bælt
Offentliggjort Sidst opdateret

Et tættere samarbejde mellem danske og tyske aktører i den maritime sektor kan blive en afgørende løftestang for både innovation og konkurrenceevne i Femern Bælt-regionen. Det er hovedkonklusionen i en ny plan fra Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation, som netop er offentliggjort

Planen tegner et billede af Femern Bælt som et fælles maritimt innovationsrum frem mod 2030, hvor virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører på tværs af grænsen i højere grad deler testfaciliteter, viden og udviklingsprojekter. Ifølge analysen står regionen med mange af de samme udfordringer på begge sider af bæltet, men også med et betydeligt fælles potentiale.

- Det særlige ved Femern Bælt-regionen er, at danske og tyske aktører i den maritime sektor står med meget ens udfordringer og dermed også et stort fælles potentiale, siger Morten Pristed, projektleder i Erhvervshus Sjælland, som er partner i projektet.

Erhvervshus Sjælland har sammen med de øvrige partnere bidraget til at samle virksomheder, forskningsmiljøer og klynge- og brancheorganisationer fra både Danmark og Tyskland. Arbejdet bygger blandt andet på to tværnationale workshops, der i 2025 blev afholdt i Kiel og på Roskilde Universitet.

Her pegede deltagerne på bæredygtighed, digitalisering, autonome løsninger og cirkulær økonomi som nogle af de mest lovende innovationsspor. Særligt behovet for fælles test- og demonstrationsfaciliteter går igen i rapporten. Fra grønne maritime korridorer til afprøvning af nye teknologier over og under vand.

Planen, som bliver kaldt en maritime roadmap, er den første af i alt tre analyser fra Fehmarn Belt Innovation-projektet. De kommende analyser fokuserer på henholdsvis Food & Bio og Smart Construction. Alle tre præsenteres samlet på projektets afslutningskonference 11. marts i Rødby.

Rapporten er udarbejdet af Franziska Stalf på vegne af Fehmarn Belt Innovation-projektet og foreligger både på dansk og tysk.

Her kan du læse hele rapporten.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode