FOR ABONNENTER

Ny direktør, ny formand og nye ejere

Filtreringsvirksomhed har skiftet ud i toppen for at styrke international vækst.

Offentliggjort

JP Air Tech i Sakskøbing har i løbet af sommeren været igennem en markant fornyelse i både ledelse og ejerkreds. Virksomheden, der fremstiller avancerede filtreringsløsninger af fiberdug til industri, ventilation og bilproduktion, har de seneste år oplevet stærk vækst og en stigende international efterspørgsel.

I juni tiltrådte Jakob Søndergaard Nielsen som ny administrerende direktør. Han kommer fra posten som direktør i Metalcolour i Nykøbing og er samtidig engageret i det lokale erhvervsliv via Business Lolland Falster, hvor han er i bestyrelsen. 

Kort tid efter blev ejerkredsen udvidet. Dansk Ejerkapital købte i samarbejde med de eksisterende ejere en betydelig minoritetsandel i JP Air Tech. Investeringen, som Bech-Bruun har rådgivet om, skal understøtte virksomhedens internationale vækststrategi og styrke dens position på et marked, hvor miljøvenlige filtreringsløsninger vinder frem. De hidtidige ejere fortsætter som medejere, mens Saxine Holding fortsat står som hovedaktionær.

Internationale ambitioner

Samtidig er bestyrelsen blevet ændret. Jens Kristensen har overtaget posten som formand, og Marie-Louise Bjerg er indtrådt som medlem. De afløser Nichlas Tikotzki Jakobsen, der tidligere sad for bordenden. Dermed har JP Air Tech nu samlet et nyt hold i både direktion og bestyrelse, der sammen med Dansk Ejerkapital skal løfte de internationale ambitioner.

Virksomheden har omkring 45 ansatte, og medarbejderstaben er vokset støt de seneste år i takt med, at produktionskapaciteten er blevet udvidet.

Med ny direktør, ny bestyrelsesformand og frisk kapital i ryggen står JP Air Tech foran en ny fase, hvor vækstplaner og globalisering kommer til at fylde mere.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode