Produktionshal tæt på at være færdig

Den første af elementfabrikken tre produktionshaller er ved at være klar til at støbe.
Den første af elementfabrikken tre produktionshaller er ved at være klar til at støbe. Foto: Femern A/S
Offentliggjort Sidst opdateret

Fabrikken, som skal producere de 79 standardelementer til Femern-tunnelen, består af tre haller, hvoraf den ene er tæt på at være klar.

Lige nu er den sidste indmad ved at blive installeret. Det drejer sig om elektricitet, klimaanlæg, stilladser og de sidste støbeforme til de to motorvejsrør.

Ni segmenter per element
Et tunnelelement på 217 meter består af i alt ni segmenter på hver cirka 24 meter. Tunnelelementet bliver 42 meter bredt og ni meter højt og vejer 73.500 ton.

Hver støbning af de betonsegmenter, der udgør tunnelen, indeholder cirka 450 ton armeringsstål, som skal bindes præcist sammen for at give tunnelen sin styrke.

Prøvestøbninger
For at forberede sig på produktionen er der foretaget to prøvestøbninger, der har givet værdifuld viden.

– Vi har af to omgange støbt et fuldstørrelse jernbanerør, hvor højde og bredde er samme størrelse, som det kommende jernbanerør skal være, dog kun halv længde. Prøvestøbningerne har lært os, at ud over at man skal have den rette temperatur, når man støber, så skal man også have den rette temperatur i de lange rør, som cementen løber i, før den bliver pumpet ind i konstruktionen, ellers kan man få ujævnheder i betonen, forklarer Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S.

Øver sig i overdragelse
Støbningen foregår over 36 timer, så det er ikke de samme mennesker, som er med hele vejen. Derfor er det vigtigt at forberede sig på, hvordan overdragelse skal foregå.

– Det får de øvet sig i på med prøvestøbningerne, så det bare spiller, når de skal i gang for alvor med de rigtige støbninger, siger Jens Ole Kaslund.

Beton mere flydende
Med prøvestøbningerne har man også fundet frem til den rette sammensætning af betonen.

– I anden prøvestøbning havde man gjort betonen mere flydende, end den var første gang, så den nu er både flydende nok og stærk nok, slutter Jens Ole Kaslund fra Femern A/S.

I januar begynder støbningen af de første segmenter, og i løbet af 2023 vil det første hele tunnelelement være klar.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode