FOR ABONNENTER

Scandlines med kæmpe overskud – grøn færge ventes klar i Rødby i 2025

Scandlines havde stabil trafik og løftede overskuddet i 2024. Rødbyhavn klargøres til verdens største batteridrevne fragtfærge.

I højsæsonen fra juni til august blev der sat ny rekord med 2,7 millioner passagerer.
Offentliggjort Sidst opdateret

Scandlines, der forbinder Rødby med Puttgarden og Gedser med Rostock, kom stabilt gennem 2024. Selskabet fastholdt både passagerer og indtjening i et år præget af økonomisk usikkerhed.

Omsætningen landede på ca. 3,46 mia. kr. (465 mio. euro). Resultatet før skat steg til ca. 930 mio. kr. (125 mio. euro). 6,4 millioner passagerer rejste med Scandlines i løbet af året. I højsæsonen fra juni til august blev der sat ny rekord med 2,7 millioner passagerer.

Det var især Rødby–Puttgarden-ruten, der trak. Scandlines sejlede i højsæsonen med op til 96 daglige afgange – regnet som både ud- og hjemture. Der var afgang cirka hver halve time døgnet rundt med op til fire færger i drift. Overfarten tager 45 minutter. Scandlines driver egne faciliteter i Rødbyhavn.

Grøn færge på vej til Rødby

Selskabet investerede ca. 310 mio. kr. (42 mio. euro) sidste år. En stor del gik til at forberede Rødbyhavn på den nye fragtfærge, der forventes indsat i 2025. Færgen bliver verdens største batteridrevne fragtfærge og kan fragte op til 66 lastbiler og 140 passagerer over Femern Bælt på strøm alene.

To af de eksisterende hybridfærger på samme rute forberedes samtidig til plug-in drift, hvor størstedelen af energien til overfarten skal komme fra batterier opladet i havnen.

Bedre kundeoplevelse og digitalisering

Scandlines indførte i 2024 et nyt dynamisk billetsystem med lavere priser til passagerer, som booker i god tid eller rejser uden for myldretiden. Der blev også indført nummerpladegenkendelse og en ny app, der gør det lettere at checke ind.

Udsigt til 2025

Selskabet forventer en moderat stigning i fragt og passagertrafik i 2025. Den nye fragtfærge skal løfte kapaciteten på Rødby–Puttgarden-ruten. Samtidig arbejder Scandlines videre med at forberede sig på konkurrencen fra den kommende faste Femern-forbindelse.

Scandlines har som mål at opnå fuld emissionsfri drift på ruten mellem Rødby og Puttgarden senest i 2030 og for hele koncernen i 2040.

Ejerkredsen

Scandlines er registreret i Danmark, men ejet af udenlandske investorer.

Hovedaktionær er Igneo Infrastructure Partners, som kontrollerer 50,1 procent. Igneo investerer i infrastruktur på tværs af energi, transport og forsyning. Virksomheden ejes af japanske MUFG og har hovedkontor i London. De øvrige ejere er 3i Group (35 procent) og Federated Hermes (14,9 procent).

I 2024 udbetalte Scandlines ca. 485 mio. kr. (65 mio. euro) i udbytte til ejerne.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode