Med en FPV-drone kan man komme til på steder, der normalt ikke er tilgængelige. Foto fra dronevideo: Femern A/SFoto fra dronevideo: Femern A/S
Bernt Hertz JensenBerntHertz Jensen
Offentliggjort
Femern A/S har fået lavet en FPV-dronevideo (First Person View) fra tunnelfabrikken i Rødbyhavn. På videoen kommer man helt tæt på – og indenfor i – elementfabrikken. Her kan man blandt andet se betonblandeværk, samlehal, støbeforme og tørrehal. Alt sammen i omtrent samme perspektiv, som en fugle ville se det i.
Kamera i næsen FPV-dronen har et kamera i næsen, der sender billedet direkte videre til droneoperatørens skærm eller 3D-briller. Den teknologi gør det muligt at komme helt tæt på, så alle detaljerne kommer med.
Det er første gang, Femern A/S prøver kræfter med præcis denne metode, men ikke nødvendigvis sidste, fortæller pressechef Jens Villemoes fra Femern A/S:
– Vi mærker dagligt en kæmpe efterspørgsel på information om projektet fra de besøgende i vores udstillingscentre i Danmark og Tyskland og på de sociale medier. Det er vi selvfølgelig glade og stolte over, og vi prøver hele tiden at finde på nye måder at fortælle om projektet på, siger han og fortsætter:
Føles som at være på pladsen – Fordelene ved FPV-droner er, at vi kommer helt tæt på byggeriet og får nogle langt mere levende billeder, end de almindelige skud fra fugleperspektiv. I hænderne på en dygtig dronepilot får man en video, hvor det næsten føles, som om man selv står på byggepladsen, og det er lige præcis den oplevelse, vi gerne vil give vores følgere. Den her FPV-video er lidt et eksperiment for os, men hvis den bliver godt modtaget, så er det helt sikkert noget, vi vil producere mere af frem over, fortæller Jens Villemoes.
Webcams er nede Den nye dronevideo kommer på et vældig heldigt tidspunkt. En anden af de helt store online-sællerter hos kommunikationsafdelingen i Femern A/S er nemlig midlertidigt ude af drift. Det er de webcams, der livestreamer billeder fra byggepladsen, der lige holder en opdateringspause:
– Vores webcams er desværre nede i øjeblikket på grund af migrering af software. Vores eksperter arbejder på sagen. Kameraerne er umådelig populære. Folk skriver i hvert fald til os, så snart der er huller i streamingen, som der er i øjeblikket, oplyser Femern A/S.
Kom med på godt to minutters drone-flyvetur gennem tunnelfabrikken herover.