Hvis der skal blive alvor af planerne om blandt andet power to x og hvederaffinaderi på havnen i Nakskov, så kræver det en betydelig udvidelse af havnekapaciteten i Nakskov. Nu er de første forundersøgelser lavet, og det tekniske grundlag er dermed efterhånden på plads.
En vigtig del af forundersøgelserne har været geotekniske boringer og seismiske målinger, der skal kortlægge undergrunden i området omkring havnen. Undersøgelserne har afsløret, at området består af istidsaflejringer – primært sand og blødere sedimenter som gytje. Det er langt fra det bedste fundament for havnekonstruktioner, og derfor bliver det nødvendigt at grave dybere ned for at finde mere stabile lag af moræneler. De lag kan bedre bære de tungere havnekonstruktioner fremtidige på en udvidet havn.
Seismiske undersøgelser har også givet et detaljeret billede af lagdelingen af jordbundsforholdene. Den kortlægning er afgørende for at kunne planlægge, hvor og hvordan havnen kan udvides mest effektivt.
Artsfattigt område
Ud over de geotekniske og seismiske studier er der også gennemført en række omfattende miljøundersøgelser. De viser, at området er relativt artsfattigt, domineret af en siltet overflade med trådalger og fedtemøg. Det marine økosystem viser tegn på et aflejringsområde for henfaldent organisk materiale, sandsynligvis ålegræs. Den nærmest ikke-eksisteerende biodiversitet er imidlertid godt nyt, idet en havneudvidelse således ikke kommer til at påvirke værdifulde eller følsomme levesteder.
Teknik og økonomi skal vurderes
Forude venter nu en detaljeret teknisk og økonomisk vurdering af havneudvidelsen. Strategiplanen for Nakskov Havn sigter mod en betydelig udvidelse, som ikke alene skal forøge havnens kapacitet, men også sikre, at den kan håndtere større skibe og tungere gods i fremtiden. Allerede i dag fremstiller Vestas møllevinger på op til 115,5 meter i længden. Transportskibene til disse vinger er så store, at det er tæt på smertegrænsen for Nakskov Havn.
