Nedturen fortsætter for de danske erhvervsuddannelser. I 2022 søgte 20 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet enten 9.- eller 10. klasse. Det tal er faldet til 19,4 procent i år.
Optag faldet 35 procent på et år
Dykker man længere ned i tallene fra et bygge- og anlægsperspektiv, så er det endnu mere dyster læsning. Alene erhvervsuddannelsen til struktør har nemlig oplevet en tilbagegang på svimlende 35 procent i forhold til sidste år. Det er struktører, der blandt andet står for betonarbejdet på Femernbyggeriet og andre store anlægsprocenter.
I Danmark startede bare 247 elever på en struktøruddannelse i januar. Det er 135 færre end året før. Det oplyser foreningen Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier til FemernReport.
Der skal ske noget – nu
Ifølge Ritzau kalder Dansk Metal tallene “alarmerende”, og Dansk Erhverv synes, det er “deprimerende” læsning.
Ifølge Claus Rosenkrands Olsen, der er uddannelseschef hos sidstnævnte, er der brug for, at der sker noget. Nu:
– Vi har allerede nu brug for flere faglærte, og omstillingen til et mere bæredygtigt samfund kræver endnu flere, siger han i en pressemeddelelse.
Tomme løfter og bragesnak
Formanden for foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager fra erhvervsskolen NEXT på den københavnske vestegn, er skuffet over regeringens manglende opbakning til erhvervsuddannelserne:
– Vi har jo i hvert fald to regeringspartier, der op til valget lovede guld og grønne skove. Så kom finansloven, og det viste sig at være tomme løfter og bragesnak. På SOSU-uddannelserne kan man tilbyde løn under grundforløbet og uddannelsesgaranti. Det kunne man jo også overveje at gøre på resten af erhvervsuddannelserne, siger Ole Heinager.
Ingen ved hvad en struktør laver
Han peger også på, at der generelt mangler viden om struktørfaget:
– Der er jo nærmest ingen, der ved, hvad en struktør laver. I gamle dage, da det hed jord- og betonarbejder, så vidste folk i det mindste, hvad det handlede om, fortæller Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne.
Det synspunkt møder til dels opbakning fra regeringen:
– I dag oplever jeg, at mange unge ikke kender de forskellige muligheder godt nok. Derfor vil regeringen fremlægge forslag, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen, lyder det i en pressemeddelelse fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Det har tidligere været en målsætning, at 30 procent af unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen. I januar oplyste Mattias Tesfaye, at den målsætning skal droppes.
Ikke politisk prioriteret
Ifølge Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens hovedorganisation (FH), handler det blandt andet om politikernes prioriteringer.
– Området er ikke blevet politisk prioriteret, og skåltalerne gør det ikke i sig selv, siger hun i en pressemeddelelse.
Arbejdsgiverne skal gøre noget
Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne savner også at arbejdsgiverne kommer på banen i forhold til at fortælle om, hvad en struktør laver:
– I forhold til for eksempel Femern, så kunne de jo selv starte med at gøre noget. De har en lærlingeforpligtelse, men den er det jo stort set kun os i sektoren og Poul Nyrup, der kender til, siger han.
Vi skal omfavne teknologien
Ole Heinager mener også, at vi generelt skal gentænke bygge- og anlægsbranchen og uddannelserne:
– Jeg tror at om fem år, så ser vi robotter og kunstig intelligens blive en meget større del af struktørfaget. Det er vigtigt, at vi omfavner teknologien og fornyer uddannelserne i takt med udviklingen. Vi kommer til at mangle 100.000 faglærte, og det kan vi ikke importere os ud afsiger han.
