Udvalgsformand om tysk nølen: Det er ikke tilfredsstillende

Formanden for Folketingets transportudvalg, socialdemokraten Rasmus Prehn, er langt fra overbevist om, at den tyske baglandsforbindelse bliver færdig til tiden.
Formanden for Folketingets transportudvalg, socialdemokraten Rasmus Prehn, er langt fra overbevist om, at den tyske baglandsforbindelse bliver færdig til tiden.
Offentliggjort Sidst opdateret

I juni 2024 oplyste Deutsche Bahn til FemernReport, at baglandsforbindelsen til Femerntunnelen ville være klar til tunnelåbning i 2029. En væsentlig del af den baglandsforbindelse er en helt ny sænketunnel under Femernsund, der er sundet mellem øen Femern og det tyske fastland. Meldingen fra Deutsche Bahn, der er bygherre på projektet, var i juni, at byggestart på tunnelen var planlagt til 2026.

– Det bliver svært
Det har imidlertid været så som så med fremdriften i det tyske baglandsprojekt. Derfor rejste en delegation fra Folketingets transportudvalg i september til Tyskland for blandt andet at få en statusmelding fra Deutsche Bahn. Og den melding forholder formanden for Folketingets transportudvalg, socialdemokraten Rasmus Prehn, sig noget lunkent til:

– De siger, at de har snuden i sporet. Men man får en fornemmelse af, at det bliver svært. De er i gang med at elektrificere den gamle Femernsundbro, men den kan ikke tage godstrafikken. Det er svært at forestille sig, at de kan nå det. Der er få måneder til, at det er 2025, fortæller Rasmus Prehn.

Kan lave elementer i Rødbyhavn
En stor del af arbejdet med at bygge en tunnel under Femernsund er, at etablere den fabrik, der skal bygge tunnelelementerne. Den skal efter Deutsche Bahns planer og tidligere udmeldinger placeres i Grossenbrode. Og her har Danmark tilbudt assistance til den tyske bygherre:

– Vi har tilbudt at hjælpe. Der ligger jo en elementfabrik i Rødbyhavn, der godt kan lave de elementer, fortæller Rasmus Prehn.

Lægger pres på tyskerne
Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at der var en bagtanke med besøget i Tyskland:

– Det er ikke tilfredsstilledende, men vi er jo nødt til at tro på meldingen. Transportudvalget tager afsted for at lægge pres på tyskerne. Når man har en aftale, så skal man overholde den. Og vi bliver ved med at lægge pres, fortæller Rasmus Prehn.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode