Værdifuld viden fra prøvestøbning

Beton kan godt fremstilles på basis af gråt vand i stedet for drikkevand. Arkivfoto af første prøvestøbning af et tunnelsegment i Rødbyhavn: Femern A/S
Offentliggjort Sidst opdateret

Femern Link Contractors (FLC) har støbt en fuldskala model af et tunnelsegment. Formålet med prøvestøbningen var at få syn for sagn i forhold til, blandt meget andet, betonblandingens sammensætning, arbejdsprocesserne ved produktionslinjerne og idealtemperaturen, når flydende beton skal pumpes over store afstande. Og for at finde ud af det, så var det nødvendigt at bore en masse huller i det færdigstøbte betonsegment for at få borekerner ud til nærmere analyse.

Første analyser er overstået
Nu er det første analysearbejde overstået, og ifølge teknisk direktør fra Femern A/S, Jens Ole Kaslund, så er der kommet værdifuld viden ud af både prøvestøbning og kerneanalyser:

– Som ventet gav den første full scale prøvestøbning en række værdifulde erfaringer, som gør det muligt at optimere processen og træne arbejderne. Formålet var både at teste vores betonblanding, støbeformene, skinnerne og de stempler, der skubber elementerne fremad, og den sekvens opgaverne udføres i. Alle de elementer, vi skal benytte i fabrikken, som vandstoppere og enderammer, indgik i prøvestøbningen. Under og efter støbningen holdt vi øje med de tekniske udfordringer, som vi stod over for under byggeriet for at kunne forbedre processerne, hvis det var nødvendigt, siger Jens Ole Kaslund.

79 standardelementer og 10 specielle
Der skal fremstilles i alt 79 standard-tunnelementer på hver 217 meters længde og 42 meter i bredden. Hvert element udgøres af ni segmenter på godt 24 meter. Hvert enkelt af de 79 elementer vejer over 73.000 tons.

Udover standardelementerne skal der elementfabrikken i Rødbyhavn også fremstille 10 specialelementer på hver 39 meter i længden og 45 meter i bredden. Specialelementerne skal også have ”kælderetage” til tunnellens tekniske installationer, nødudgange og elevatorer. Den ekstra bredde på specialelementerne skal blandt andet kunne bruges af udryknings- og arbejdskøretøjer.

Seks produktionslinjer i døgndrift
Når arbejdet på elementfabrikken for alvor går i gang i slutningen af 2022, så skal der arbejdes 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Når elementfabrikken når sin spidsbelastning, skal der arbejdes på seks produktionslinjer. Derfor er det vigtigt, at der ikke opstår ”overraskelser”, og det har netop været formålet med at bygge fuldskala-modellen at blive klar over eventuelle problemer, før de opstår. Både i forhold til teknologi, metoder og processer.

Derfor skal der foretages nok en prøvestøbning senere på efteråret, hvor erfaringerne fra den første indarbejdes. Og der er allerede hentet, væsentlige og værdifulde erfaringer, der kan arbejdes videre med:

Overlevering mellem betonsjak
– Efter støbningen har vi for eksempel foretaget en række boringer i det færdige prøveelement for at studere, hvor betonen er hærdet. Overordnet set viser vores prøvestøbning at produktionsmetoden fungerer godt, og at metoden kan skaleres op. Én af de erfaringer, som vi også har gjort os er at sikre en ensartet temperatur, ikke blot i støbehallerne, men også i de op til 400 meter lange rør, som betonen skal pumpes igennem, hvis man skal sikre et homogent betonmix. Vi er også blevet opmærksomme på vigtigheden af at sikre en god og detaljeret overlevering mellem de forskellige betonsjak. Alle de erfaringer tager vi med os, når vi foretager anden prøvestøbning her i efteråret, fortæller Jens Ole Kaslund fra Femern A/S til FemernReport.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode