Sund & Bælt har indgået en ny rammeaftale med Systra Danmark om teknisk rådgivning og bistand. Det skriver Systra Danmark på sin hjemmeside. Systra Danmark er en del af den franske rådgiverkoncern Systra.
Den nye rammeaftale er videreførelse af en tidligere rammeaftale, der er blevet genudbudt af Sund & Bælt.
Aftalen inkluderer fire parallelle rammeaftaler, hvoraf SYSTRA har fået én. Dette følger i tråd med tidligere samarbejder, og aftalen inkluderer samme opgaver som tidligere.
– Vi er utrolig glade for, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde med Sund & Bælt. Den tidligere rammeaftale vandt SYSTRA også i sin tid, og den nye rammeaftale omhandler samme scope of work, så vi er rigtig godt inde i arbejdet, siger Per Lindholm Larsen, der er direktør for rail i Systra Danmark.
Teknisk rådgivning og bistand til Femern A/S
Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand inden drift og vedligeholdelse, mindre bygge- og anlægsprojekter, bygherrerådgivning og forundersøgelser.
For Femern A/S skal Systra Danmark rådgive om design af jernbanearbejder, udbud, overvågning af byggeri og detaljeret design, test og idriftsættelsesprocesser samt styring af tekniske grænseflader.
Systra Danmark har indgået samarbejde med de tyske rådgivere Gauff og IFB for at sikre integration med den tyske del af jernbaneprojektet.