12 anbefalinger til bæredygtig bygge-/anlægsbranche

Molio og ConTech Lab har samlet 16 topledere fra bygge- og anlægsbranchen i en 'handletank'. Det er der i første omgang kommet 12 anbefalinger til grøn omstilling ud af.
Molio og ConTech Lab har samlet 17 aktører fra bygge- og anlægsbranchen i en "handletank". Det er der i første omgang kommet 12 anbefalinger til grøn omstilling ud af. PR-foto.
Offentliggjort Sidst opdateret

De seneste år har flere nationale og internationale initiativer sat fokus på at styrke en bæredygtig udvikling af byggebranchen i Danmark. Initiativerne har synliggjort branchens markante forbedringspotentiale, men de har også tydeliggjort nødvendigheden af, at initiativerne udvikles i et tæt samarbejde mellem branchens forskellige aktører. Derfor har 17 af bygge- og anlægsbranchens topledere nu formuleret 12 konkrete anbefalinger til, hvordan branchen i samarbejde lykkes med den grønne omstilling.

Det er Molio, der er byggeriets videnscenter, som i samarbejde med ConTech Lab har taget initiativ til at samle virksomhedsledere på tværs af branchen i en handletank, der har haft til opgave at formulere de konkrete løsninger, som branchen skal arbejde sammen om for at accelerere bæredygtighed i byggeriet.

De 12 anbefalinger til handlinger for at accelerere en bæredygtig udvikling på tværs af branchen:

1 Byggeriets handletank for bæredygtighed Handletanken skal bestå af topledere, der repræsenterer byggeriets cirkulære værdikæde, og som kan tale med én uafhængig og stærk stemme om og for accelerering af en bæredygtig udvikling af byggeriet. Handletanken skal have mandat til at sætte byggeriet på dagsordenen i og uden for branchen – også politisk.

2 Ny branchefortælling Byggeriets virksomheder bør i fællesskab forfatte og formidle en kernefortælling om byggeriets afgørende rolle i den bæredygtige udvikling af Danmark. Fortællingen vil kunne bidrage til historien om Danmark som et foregangsland inden for bæredygtigt byggeri, hvilket vil styrke dansk erhvervslivs muligheder for eksport af eksempelvis GreenTech-løsninger.

3 Byggeriets samarbejdsformer styrkes Det igangværende arbejde med at kortlægge og analysere byggeriets samarbejdsformer skal intensiveres med henblik på at identificere, hvor der er behov for forskning, testprojekter m.m. Der skal ligeledes etableres et organ for sparring og erfaringsdeling samt mulighed for at matche projektkriterier med konkrete samarbejdsformer og – modeller.

4 Løft af branchens kompetenceniveau Det er nødvendigt med et kompetenceløft af hele byggebranchens viden om og tilgang til bæredygtighed, hvis der skal fastholdes et højt ambitionsniveau på tværs af branchen. Der skal samtidig lægges en udviklingsplan for etablering og konceptualisering af de uddannelser, der mangler, herunder eksempelvis byggeriets bestyrelsesuddannelse.

5 Byggeriets risikofond Både relevante aktører inden for byggeri, forsikring og pension skal involveres i udarbejdelsen af en fond. For at kunne lave en fond, der risikoafdækker på forsikringslignende vilkår, bør der udvikles en standardiseret metode for beregning, klassificering og sammenligning af risici knyttet til anvendelse af nye materialer og ny teknologi.

6 Etablering af en cirkulær værdikæde En overgang fra lineær til cirkulær tænkning af værdikæden sikrer, at der tages stilling til hele byggeriets livscyklus, herunder også materialevalg, langsigtet drift og design for disassembly.

7 Byggeriets data-sky for bæredygtighed Der skal etableres en åben og transparent datasky til deling at data om bæredygtighedsfremmende initiativer og deres effekt. Datastrukturen har afsæt i EU-taksonomiens forskellige parametre og fastsættes i dialog med vidensinstitutioner og IT-branchen.

8 Bundlinjen skal også være grøn Finansielt årsregnskab og grønt årsregnskab skal sidestilles på en måde, så bæredygtighedsfremmende indsatser får betydning på långivning og ejendomsvurderinger. I samspil med finanssektoren vil relevante parter i byggeriet udarbejde modeller, der bl.a. kan sikre, at CO2-udledning bliver et centralt element i udbudsprocesser og budgettering i byggeriet.

9 Offentlig midler som accelerator Der er behov for skærpede bæredygtighedsfremmende krav alle de steder, hvor der bruges offentlige midler. Der er desuden behov for, at offentlige bygherrer underlægges EU-taksonomien.

10 Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling Byggeriets regelsæt, herunder særligt bygningsreglementet, skal fremme den grønne omstilling af branchen. Eksisterende, iboende benspænd skal fjernes. Brugen af nye, mere bæredygtige materialer samt adresserer både nybyg, renovering og drift i et samlet livscyklusperspektiv skal understøttes.

11 Letforståelig bæredygtighedsmærkning af byggeri Der skal udvikles en standardiseret og fælles accepteret klassifikation for bæredygtighed, som enkelt og entydigt kommunikerer byggeriets grad af bæredygtighed.

12 Fremme af adfærdsændringer i brugen af bygninger gennem data og teknologi Der er brug for en indsats, der skaber øget forståelse af ‘kloge m2’ – både i branchen og hos forbrugerne. Både virksomheder og forbrugerne skal støttes i at bruge teknologi og data til at gentænke deres brug af bygninger, for eksempel ved hjælp af sensorteknologi til kortlægning af brugeradfærd, databaseret beslutningskraft i forhold til løbende driftsoptimering og -tilpasning eller data-nudging som driver for adfærds- og normændringer.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode