I 2020 var fødselstallet i gennemsnit 1,5 barn per europæisk kvinde. Ifølge EU-Kommissionen kræver det et gennemsnitligt fødselstal på 2,1 barn per kvinde at opretholde en stabil befolkning. Frem til 2100 forventes den europæiske befolkning at falde med 4,5 procent, så der til den tid er 16 millioner færre europæere end i dag.
60 procent over 65 år i 2100
Samtidig med det faldende befolkningstal, så stiger andelen af befolkningen, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. I 2020 var 34 procent af Europas befolkning over 65 år gammel og således i vid udstrækning udenfor den arbejdsdygtige alder ifølge den europæiske centralbank, ECB. I 2050 ventes det tal at runde 50 procent. I 2100 vil 60 procent af befolkningen i Europa være over 65 år gamle.
Danmark lidt bedre men stadig skidt
Kigger vi på Danmark ser tallene en smule bedre ud – uden af den grund at give anledning til jubeloptimisme. Her er 21 procent af befolkningen over 65 i dag, og hver dansk kvinde føder i gennemsnit lige under 1,7 barn. Det er stadig under bæredygtighedsmarkøren på 2,1, så også her kommer gennemsnitsalderen til at stige markant frem mod 2100.
Den demografiske udvikling ser således ud til kun at gøre problemet med mangel på arbejdskraft større med tiden. Men hvis vi kigger mere fokuseret på den grønne omstilling og det infrastrukturelle efterslæb i Danmark og resten af Europa, så er der faktisk endnu mere grund til at råbe vagt i gevær. De erhvervsfaglige uddannelser, der er afgørende for, at der er nogle fagligt kvalificerede, der faktisk kan udføre arbejdet, har nemlig ualmindeligt svært ved at tiltrække elever.
De unge vil have ungdomsliv
Så sent som i sidste uge hejste Tekniq Arbejdsgiverne flaget: Der er i hele Danmark kun 200 faglærte elektrikere, der ikke er i job. Og det er ikke sådan at der ligefrem er kø ved hovedindgangen til erhvervsuddannelserne. De unge vil gerne have et ungdomsliv med fester og ubekymrethed. Dér sælger gymnasierne markant flere billetter end udsigten til at stå som 16-årig lærling med en mester, der råber ad dig klokken syv om morgenen på en byggeplads en novembermorgen.
Femernprojektet skal nok komme i mål. Det har trods alt stadig en vis tiltrækning at være med til at skrive historie. Men den ambitiøse Infrastrukturplan 2035 risikerer at komme til at lide gevaldigt under manglen på kvalificerede hoveder, arme og ben. For slet ikke at nævne den grønne omstilling med ladeinfrastruktur til el-biler, mere vind- og solenergi og biogas.
Store udfordringer i Tyskland
Hvis vi udvider fokusfeltet, så står Tyskland overfor et nærmest uoverkommeligt projekt med opgraderingen af 9.000 kilometer jernbane, der er blevet misligholdt i over 50 år. Derudover har de sidste par års energikrise, udløst af Ukraine-krigen, også givet tyskerne smag for fjernvarme, og det findes så godt som ikke udenfor de ti største tyske byer. Sverige og Norge står overfor nogle af de samme udfordringer.
Problemerne er således til at få øje på. Løsningerne er anderledes vanskelige at anvise. Der er dog et par muligheder, der bør afsøges.
Få en hånd fra Afrika
Den demografiske udvikling i Europa er ikke til forhandling. Til gengæld ser det markant anderledes ud på det afrikanske kontinent. Over halvdelen af Afrikas befolkning – næsten 60 procent – er i dag under 25 år gamle. Fremskrivninger viser, at hver fjerde verdensborger i 2050 vil være født i Afrika. Hvis Europa giver en hånd til det afrikanske uddannelsessystem og reviderer den rigide indvandringspolitik, vil Afrika til gengæld kunne hjælpe Europa ind i det 22. århundrede. Når Lolland Kommune kan lykkes med at rekruttere tre hold SOSU-medarbejdere i Spanien og få dem til at fungere på Lolland, kan det såmænd nok også lade sig gøre, at få afrikansk hjælp til den europæiske infrastruktur. Og den poetiske retfærdighed er til at få øje på.
Automatisering af byggeriet
Automatisering ved hjælp af robotteknologi og kunstig intelligens er også farbar vej. I Kirkebjerg Søpark på Københavns vestegn er Danmarks første 3D-printede betonbygning på vej, og teknologien er allerede prøvet af flere steder i udlandet. På den måde vil færre faglærte kunne bygge markant mere – hurtigere. Det kræver lidt god vilje fra fagbevægelsen, men teknologien vil både kunne bidrage til mere bæredygtigt byggeri og bedre arbejdsmiljø på pladserne.
Der er heller ingen vej udenom at gøre en seriøs indsats for at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Det vil blandt andet kræve, at håndværksfagene flytter ind i det 21. århundrede og følger med resten af arbejdsmarkedet i deres omgang med de unge.
Gymnasium uden studentereksamen
På gymnasiet får de unge tre år med de samme klassekammerater og det sociale liv, der følger med det. De lærer noget om at arbejde og lykkes i grupper, og de får et skud basal dannelse, imens de modnes. I stedet for at skulle vælge mellem erhvervsuddannelse eller gymnasium som 15-årig kunne man udskyde valget til 3.G. og gøre gymnasiet obligatorisk for såvel faglige som akademiske uddannelser. I Tyskland er gymnasiet obligatorisk, men der er intet krav om at afslutte med studentereksamen. Det kunne Danmark tage ved lære af.
Seniorer skal dele ud af erfaringen – ikke løfte
Endelig er vi også nødt til at gøre det både attraktivt og overkommeligt at give et par år ekstra, selvom man har passeret pensionsalderen. Det kan for eksempel gøres ved at give mere fleksible og økonomisk attraktive mulighederne for seniorerne på arbejdsmarkedet. Det giver således rigtig god mening at give de mest erfarne mere ansvar for de unges uddannelse og lidt færre tunge løft.
Med statsminister Mette Frederiksens ord, så er arbejdskraft den nye valuta. Det er tid til at komme i banken og få vekslet nogle af de mange Kroner og Euro til gangbar mønt.
Om Mandagsanalysen
Dette er den første af FemernReports mandagsanalyser. De vil fremover dukke op hver mandag (deraf navnet), hvor vi prøver at komme spadestikket dybere i forhold til aktuelle temaer og problemstillinger erhvervslivet i Femern Bælt regionen og den europæiske infrastrukturudvikling. Der kommer en ny næste mandag.
