På Lolland, Falster og Sydsjælland sker der noget. Nye biogasanlæg skyder op, solcelleparker dækker stadig flere marker, og bankerne står klar med lån og rådgivning. Landmænd etablerer selskaber, indgår energisamarbejder og tænker produktion på en ny måde. Det handler stadig om at få jorden til at give afkast – men hvor det før var korn og mælk, er det nu også strøm og gas.
Der er tale om en grøn omstilling, ja. Men også om noget mere genkendeligt: Evnen til at tilpasse sig, læse vilkårene og finde veje til at få det til at løbe rundt. Den slags har man i mange år været dygtige til her. Ikke ved at tænke revolutionært, men ved at bruge det, der er – og finde pengene, hvor de findes.
Biogassen binder det sammen
Et aktuelt eksempel er anlægget ved Abed, hvor roeaffald og husdyrgødning skal omdannes til gas. Gassen skal bruges i sukkerproduktionen i Nakskov og Nykøbing. Restgassen sendes ud i gasnettet. Bag projektet står Nordic Sugar, lokale landmænd og investorer, og det hele kobles via Grøn Gas Lolland-Falster. Her er energi og fødevareproduktion forbundet fysisk og økonomisk.
Biogassen adskiller sig fra sol ved at være regulerbar. Den kan produceres og bruges, når der er behov. Derfor får den en særlig rolle i det samlede system. Den fungerer både som energikilde og som fleksibel støtte, når solen ikke skinner. Derudover udgør den et klimaværktøj i sig selv, fordi den reducerer metanudslip fra husdyrgødning.
Bankerne er kommet med
Udviklingen er ikke kun teknisk, men også finansiel. Lollands Bank tilbyder realkreditløsninger til energiprojekter i samarbejde med Totalkredit og har markeret sig med lokal støtte til vedvarende energi. SJF Bank, der tidligere hed Sparekassen Sjælland-Fyn, har skabt investeringsselskabet Impagt Invest Sjælland i samarbejde med energikoncernen Andel. Banken har blandt andet investeret i teknologileverandører og rådgiver landmænd om finansiering af grøn omstilling.
Når banker begynder at investere i de teknologier, som deres kunder skal bruge, ændrer det spillereglerne. Det handler ikke kun om at låne penge ud, men om at skabe markeder og opbygge kompetencer. Det gør også, at flere landmænd oplever, at det er blevet nemmere at få adgang til rådgivning og finansiering, hvis de vil omlægge eller udvide.
Kommunerne lægger retningen
Omstillingen er heller ikke kun et spørgsmål om markedsvilkår og private investeringer. Kommunerne spiller en væsentlig rolle, især når det gælder planlægning og arealanvendelse. I både Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner er der de senere år vedtaget en række lokalplaner og strategier, der gør det muligt at udbygge med solceller og biogasanlæg.
Alle tre af kommuner fremhæver vedvarende energi som en del af den lokale erhvervsudvikling – ikke kun som klimapolitik. Det handler både om at tiltrække investeringer, om at udnytte overskudsjord og om at skabe nye indtægtskilder i tyndt befolkede områder. Kommunernes rolle som planmyndighed er afgørende for, at projekterne overhovedet kan realiseres.
Når de kommunale lokalplaner åbner for energianlæg i landzoner, er det en forudsætning for, at banker kan låne ud, og investorer tør gå ind. Derfor er samspillet mellem kommune, landbrug og finansielt system en nøglefaktor i, at omstillingen faktisk sker.
Også lodsejere og godsejere tager del i udviklingen. Ved Nakskov står Carl-Johan von Rosen bag Green X Energy – et cirkulært erhvervsområde i samarbejde med Lolland Kommune og Business Lolland-Falster. Her skal grøn produktion og fælles udnyttelse af ressourcer tiltrække virksomheder med klimaambitioner.
Store aktører går ind i grøn produktion
Det er ikke kun enkeltstående landmænd, der investerer i energianlæg. Også store aktører går ind i den grønne omstilling. Danish Agro satser via datterselskabet ADA Green Energy på at blive selvforsynende med grøn strøm. I Jylland planlægges solcelleanlæg på over 200 hektar og flere nye biogasanlæg i samarbejde med landmænd.
Selv om investeringerne ligger langt fra Lolland og Falster, peger de på en bredere tendens: at landbruget organiserer sig i selskaber, samarbejder med energisektoren og gør energiproduktion til en integreret del af driften. ADA’s seneste regnskab viser dog, at det går langsomt. Tilladelser, nettilslutning og økonomi bremser tempoet.
Eksemplet viser, at den grønne omstilling ikke kun handler om visioner – men også om tålmodighed og evnen til at navigere i komplekse systemer. Det har mange i landbruget været vant til længe.
Energi ændrer ejerskabet
Solceller er det mest synlige tegn på omstillingen, men ejerskabet varierer. Mange anlæg ejes af eksterne developere, mens biogasprojekter typisk er tættere forankret i det lokale. Her er det ofte landmændene selv, der ejer, leverer og aftager. Det skaber en anden form for indflydelse og økonomisk udbytte. Og det åbner for, at energien bliver en del af den samlede bedrift, ikke bare et arealprojekt.
De steder, hvor det lykkes at samle investeringer, samarbejde og råvarer, er ofte de steder, hvor tempoet er højest. Og her har Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland nogle særlige forudsætninger. Store sammenhængende jordarealer, produktionsindustri og lokal forsyningsinfrastruktur gør området velegnet til netop de energiformer, der kræver plads, biomasse og koordinering.
Sol vinder – men det kan koste balancen
Selv om den grønne omstilling har fart, følger den ikke nødvendigvis en balanceret kurs. Der bliver planlagt 15 gange så meget solenergi som landvind på landsplan – og lokalt er forskellen endnu tydeligere. I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg er der planlagt over 1.000 megawatt sol, men ingen vind.
I Guldborgsund Kommune er det ikke tilfældigt. Ifølge borgmester Simon Hansen er der ikke flertal i byrådet for nye vindmøller. Samtidig begynder modstanden mod solceller også at vokse. I disse uger bliver der afholdt borgermøder om nye projekter, hvor flere har givet udtryk for bekymringer om landskab, jord og skala.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet advarer mod skævheden. Sol og biogas supplerer hinanden – men de kan ikke alene sikre forsyningssikkerhed året rundt. Han vurderer desuden, at en stor del af de planlagte solprojekter ikke bliver realiseret, hvis økonomien ikke følger med.
Det er en påmindelse om, at hverken sol eller gas bliver til virkelighed af sig selv. Den grønne omstilling formes i lokalplaner, budgetter og borgermøder. Selv i de kommuner, hvor der sker mest, foregår det ikke uden modstand, fravalg og prioriteringer.
