Analyse: Tunnelelementer fra Lolland til Limfjorden?

Tirsdag førstebehandlede Folketinget lovforslaget om at etablere en tredje Limfjordsforbindelse. Forbindelsen er en del af Infrastrukturplan 2035, og der er formentlig således allerede flertal for forslaget. Den ny forbindelse kommer til at bestå af cirka 20 kilometer motorvej mellem Svenstrup sydvest for Aalborg og Vestbjerg nord for Nørresundby. Den ny forbindelse ventes at komme til at koste i alt mellem syv og ni milliarder kroner.

Motorvejen er planlagt til at gå hen over øen Egholm midt i Limfjorden. Fra Aalborg til Egholm skal der etableres to kilometer sænketunnel. Videre fra Egholm til Nørresundby skal der bygges 600 meter lavbro over Nørredyb.

Første kunde til elementfabrikken?
Netop løsningen med en sænketunnel har ført til, at der allerede nu spekuleres i, om bygherren, Vejdirektoratet, kan blive den første kunde til den nys permanentgjorte elementfabrik i Rødbyhavn.

Folketingsmedlem Kasper Roug (Soc. Dem.), der er valgt på Lolland-Falster har således allerede forhørt sig hos transportminister Thomas Danielsen, om hvorvidt tunnelen kunne bygges på Lolland, og svaret var, at det kunne den teknisk set godt.

– Jeg bliver altid glad for at høre om gode eksempler på anvendelse af elementfabrikken, da det betyder aktivitet og beskæftigelse på Lolland-Falster. Det lyder som om, Limfjordsforbindelsen kan bygges i Rødbyhavn, og det må jeg indrømme, det er jeg stolt af, siger Kasper Roug til Lolland-Falsters Folketidende.

Politisk modstand
Der er dog ikke rendyrket politisk begejstring for det nye projekt. Det radikale medlem af Folketingets transportudvalg har for nylig i Altinget luftet forbehold over for projektet. Og selvom partiet for tre år siden tilsluttede sig aftalen, så overvejer de nu at trække støtten.

Løsgængeren Theresa Scavenius, der er valgt i Nordjylland, er lodret imod projektet. I en video på det sociale medie X kalder hun projektet for en potentielt ”langt større og værre miljø- og sundhedskatastrofe” end Nordic Waste-sagen fra Randers.

Aalborg Øst eller Lolland?
Det er imidlertid hverken mejslet i sten – eller for den sags skyld støbt i beton – at elementerne til den nye sænketunnel skal støbes i Rødbyhavn. I det oprindelige oplæg til Limfjordsforbindelsen nævnes, at elementerne skal støbes i en tørdok i Aalborg Havn, ligesom det var tilfældet med den første Limfjordstunnel. Og ifølge lovforslaget har den entreprenør, der får opgaven, frit valg i forhold til, hvor tunnelelementerne skal fremstilles.

Hurtigere, sikrere og billigere
For at producere tunnelelementerne i Rødbyhavn taler, at det med stor sandsynlighed vil være billigere at fremstille dem på et eksisterende anlæg end at skulle etablere en produktion i Aalborg. På elementfabrikken i Rødbyhavn er der også allerede ekspertise og erfaring med fremstilling af elementer til sænketunneler, så det vil formodentlig også være hurtigere og mere sikkert.

Lang og risikabel sejltur
Imod taler, at der trods alt er et stykke vej fra Rødbyhavn til Aalborg med et flydende mange tusinde tons tungt tunnelelement, og der er en vis risiko ved transporten. Både fra vejr og vind og fra den øvrige ret tætte skibstrafik op gennem de relativt snævre bælter.

Femern-tidsplanen er afgørende
Det stærkeste argument imod at støbe en Limfjordstunnel i Rødbyhavn er imidlertid Femernprojektets tidsplan. Ifølge den skal støbearbejdet være færdigt og elementfabrikken klar til overdragelse i slutningen af 2027. Det anslås, at ville tage cirka tre et halvt år at bygge Egholmtunnelen. Der skal således ikke alt for store forsinkelser til på Femernprojektet, hvis den nye Limfjordsforbindelse skal stå klar i 2033 som planlagt. Det ventes at komme til at tage i alt omkring otte år at etablere alle 20 kilometer motorvej, og det er ikke sandsynligt, at tunnelen vil blive sidste etape.

Lovforslaget om den tredje Limfjordsforbindelse ventes at blive tredjebehandlet og formodentlig endeligt vedtaget i denne Folketingssamling. Og vi kommer helt sikkert til at høre mere om projektet i de kommende år.

Fakta: Egholmtunnelen

• Længde: Cirka 2 km under Limfjordens sejlrende.
• Struktur: Hovedtunnel med sænketunnel og Cut and Cover teknik for overgangstunneler og ramper.
• Funktioner: To tunnelrør til vejtrafik, et midtlagt servicegalleri for drift og sikkerhed.
• Sikkerhedsforanstaltninger: Højtvandssikring til kote +3,0 og teknikbygninger over hver portal.
• Byggetid: Estimeret til ca. 3½ år for sænketunnelen.
• Konstruktion: Sænketunnel elementer forventes støbt (ved Østhavnen i Aalborg eller på elementfabrikken på Lolland), flydes og nedsænkes på plads.

Kilde: Vejdirektoratet