Det magtfulde fagforbund Dansk Metal savner en erkendelse hos de danske politikere.
En erkendelse af, at der er uudnyttede muligheder i ikkevestlige indvandreres arbejdskraft, hvor “tossede regler” ifølge cheføkonom i fagforbundet Erik Bjørsted i dag spænder ben.
I en ny analyse fra Dansk Metal, der repræsenterer blandt andet mekanikere og teknikere, fremgår det, at beskæftigelsen i Danmark er øget med knap 33.000 – helt præcist 32.821 – i løbet af det seneste år.
Men kun hver femte har dansk herkomst.
Til gengæld kommer både kvinder og mænd fra Mellemøsten, Pakistan og Tyrkiet i højere grad i arbejde.
38,1 procent af de nye beskæftigede fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024 er ikkevestlige indvandrere. Det er fraregnet ukrainere.
Historisk chance
Erik Bjørsted mener, vi står med “en historisk chance”, hvis flere indvandrere kommer på arbejdsmarkedet. For jobmulighederne er gode.
– Det ultimative drømmescenarie, hvis de (ikkevestlige indvandrere, red.) får samme beskæftigelsesfrekvens som danskere, er 54.000 flere i arbejdsstyrken og cirka 14 milliarder i statskassen, siger han.
De regler, han omtaler som “tossede”, handler blandt andet om uddannelse.
Ikkevestlige indvandrere kan i dag ikke tælle uddannelse med, når de søger permanent ophold.
Her skal man lige nu bevise, at man har været i beskæftigelse i 3,5 ud af de seneste 4 år. Ifølge Dansk Metal er det oplagt, at uddannelse skal tælle med.
Hvis man tilskynder flere til at tage en uddannelse, får man mere kvalificerede folk med stærkere tilknytning til arbejdspladsen. Og med flere opholdstilladelser og statsborgerskaber kommer flere hænder.
Udskyder uddannelsen
Mange udlændinge udskyder i dag uddannelsen, fordi de ikke ved, om de kan blive i Danmark. Og så kan der gå mange år, før man er færdiguddannet og kan starte arbejde som eksempelvis industritekniker, påpeger Erik Bjørsted.
– Det er vigtigt, at vi ikke skyder os selv i foden i integrationspolitikken.
Fra regeringens side handler det dog ikke bare om jobfest. Her handler det om integration og kultur. Og om kontrol med, hvor mange statsborgerskaber der uddeles.
Reglerne består
Men politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen er enig i, at der er muligheder for både integration og bundlinje.
– Vi har det seneste år haft en meget stærk dansk økonomi. Ikke mindst fordi vi er kommet godt igennem inflationskrisen. Det er godt for alle danskere, men det er i virkeligheden også et kæmpestort socialpolitisk resultat, siger Christian Rabjerg Madsen.
Der er dog ingen planer om at lempe på reglerne, siger han.
– Men jeg er enig med Dansk Metal i, at der er et uudnyttet potentiale.
Christian Rabjerg Madsen henviser til, at regeringen har indført en arbejdspligt på 37 timer for udlændinge på kontanthjælp.
Erik Bjørsted forstår godt, at der er forskellige hensyn at tage, når det gælder ikkevestlige indvandrere:
– Selvfølgelig. Jeg siger ikke, at vi skal lukke sluserne op og lukke alle ind. Men jeg er bare ude i at forsøge at få integreret så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er på tide, at vi ser det som et potentiale, siger økonomen.
Fakta: Stort potentiale i jobfremgangen
- I alt har der det seneste år været en stigning i beskæftigelsen på knap 33.000 personer. Der er her målt fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024.
- Både mænd og kvinder med ikkevestlig baggrund kommer i højere grad i job. Næsten fire ud af ti nye i beskæftigelse det seneste år i Danmark er ikkevestlige indvandrere. Det er fraregnet ukrainere.
- Hvis ikkevestlige indvandreres jobfrekvens bliver lige så høj som danskernes, vil beskæftigelsen gå frem med cirka 54.000 personer. Fremgangen vil desuden bidrage med 14 milliarder kroner i statskassen.
- Kilde: Dansk Metal.
/ritzau/
