Der bliver søgt om langt flere penge, end der er i grøn pulje. Puljen, som finansieres af opstillerne af solcelle- og vindmølleprojekter og fordeles af kommunerne til lokale projekter i nærområdet, er kraftigt oversøgt. Samtidig takker mange af de nærmeste naboer nej til de individuelle kompensationsordninger, der ellers er indført for at skabe opbakning til nye anlæg.
Det viser en ny evaluering af de fire såkaldte vedvarende energi-ordninger, som er sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Ordningerne blev indført for at sikre lokal og kommunal opbakning til udbygningen med sol og vind på land.
Der er samlet indbetalt 123 mio. kr. til grøn pulje fra 55 VE-anlæg, og der er ansøgt om omkring to en halv gang så meget, som der er udmøntet. Men når det gælder de ordninger, der giver direkte kompensation til naboer, er billedet et andet.
Får 100.000 for værditab
For VE-bonusordningen, hvor de nærmeste naboer kan få et årligt skattefrit beløb baseret på anlæggets elproduktion, var tilslutningen i 2024 på 40 pct. ved solcelleprojekter og 51 pct. ved landvindmøller. Det betyder, at omkring halvdelen af de berettigede naboer ikke har gjort brug af ordningen.
Når det gælder værditabsordningen, som giver mulighed for erstatning, hvis en bolig mister værdi som følge af et anlæg, er der foretaget vurderinger for omkring 30 pct. af beboelsesejendommene i den gebyrfri zone. Resten har ikke benyttet muligheden for en gratis vurdering. Det gennemsnitlige tilkendte værditab ligger på 8 pct., svarende til knap 100.000 kr. pr. afgørelse.
Evalueringen peger dermed på en markant forskel: Lokale projekter står i kø for at få del i grøn pulje, mens de individuelle kompensationsordninger kun udnyttes delvist.
Begrænset effekt på opbakningen
Samtidig viser evalueringen, at ordningerne samlet set kun i begrænset grad påvirker borgernes holdning til, om der skal opstilles solceller eller vindmøller tæt på deres bolig.
Blandt borgere, der allerede bor nær et eksisterende anlæg, kan der ikke påvises nogen statistisk signifikant effekt af at blive præsenteret for ordningerne. For borgere, der endnu ikke er naboer, men bor i områder, hvor et anlæg teoretisk kan komme, ses der mindre, positive effekter af især salgsoptionsordningen og VE-bonus. Effekterne beskrives dog som små.
Dermed tegner evalueringen et billede af ordninger, der kan have betydning i kanten, men som ikke i sig selv ændrer den grundlæggende modstand mod at få et større energianlæg tæt på.
Evalueringen vedrører de ordninger, der har været gældende siden 2020. Siden da er rammerne allerede blevet justeret politisk. I den seneste aftale om udbygningen af sol og vind på land fra efteråret 2025 besluttede et flertal i Folketinget blandt andet at hæve satsen for VE-bonus til naboer til solcelleanlæg fra 2026 og at udvide salgsoptionsordningen for de største solcelleprojekter, så flere naboer får mulighed for at sælge deres ejendom til opstiller. Aftalen rummer også initiativer, der skal styrke lokal forankring og borgerinddragelse.
