Femern-projektet står midt i en kæmpe konflikt, efter at entreprenøren Femern Link Contractors (FLC) har rejst et krav på 1,95 milliarder euro mod Femern A/S. Kravet, der svarer til omkring 14,5 milliarder kroner, handler om entreprenørens adgang til tunnelrenden på Femern Bælt og føjer sig til en række konflikter, som i stigende grad præger projektet.
Ifølge Kim Haugbølle, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, er det vigtigt at forstå, hvordan et så stort krav bliver til.
– Bag kravet ligger der beregninger på leje af udstyr, afskrivning på det udstyr man selv ejer og løn til medarbejdere. Og det løber hurtigt op, men fordi man kommer med et krav på 14,5 mia. kr., betyder det jo ikke, at man får det.
Kravet er et udtryk for voksende spændinger
Kravet er rejst i forbindelse med den såkaldte VO-058 – en instruks, der ændrer forudsætningerne for arbejdet til søs og har udløst en længerevarende uenighed mellem entreprenør og bygherre. Striden handler i sidste ende om, hvorvidt entreprenøren har haft den adgang til tunnelrenden, som kontrakten forudsætter.
Seniorforsker Kim Haugbølle
Sagen kommer oven i andre uenigheder om både økonomi og tidsplan, og den viser, at samarbejdet mellem parterne er blevet vanskeligere i takt med, at byggeriet skrider frem.
Voldgift kan blive næste skridt
Hvis konflikten ikke bliver løst, kan sagen ende ved voldgift, ligesom en tidligere sag om coronaforsinkelser, hvor entreprenøren krævede 77 millioner euro. Den sag er nu under behandling ved en international voldgift.
- Hvis man ikke bliver enige, ender det nok til sidst i en voldgift. Det er som regel hurtigere end en retssag, men det tager stadig lang tid og koster virkelig mange penge.
Kim Haugbølle peger på, at voldgift i sager af den her størrelse sjældent er en hurtig eller ukompliceret proces. Der er store summer og mange principielle spørgsmål i spil, og begge parter har stærke interesser i udfaldet.
En kamp om ansvar og rettigheder
Selv om konflikten handler om mange milliarder kroner, er den ifølge Kim Haugbølle også et spørgsmål om fortolkning af kontrakter og ansvar.
– Konflikten er et udtryk for to parter, der kæmper med næb og klør for, hvad de synes er ret og rimeligt under byggeriet. For både bygherre og entreprenør handler det om at finde ud af, hvornår man har ret til kompensation.
Staten har et særligt ansvar
Femern-projektet er finansieret af staten, og det betyder, at Femern A/S ikke kan agere lige så frit som en privat bygherre. Budgettet er på 55,1 milliarder kroner, men det er i 2015-priser. Så i dag er det opskrevet til omkring 67 milliarder kroner.
Hvor en privat aktør i nogle tilfælde kan lave et kompromis for at undgå langvarige konflikter, er staten bundet af et andet ansvar.
– Staten kan som udgangspunkt ikke lave løsninger, hvor man slår halv skade. De skal passe på skatteborgernes penge og kan blive nødt til at tage den slags sager længere, end hvad der måske giver mening.
Risiko for store konsekvenser
Hvis konflikten trækker ud, kan den få store konsekvenser for både tidsplan og samarbejde. Projektet har allerede udfordringer på flere fronter, og det øger presset yderligere.
– Worst case er at man bliver nødt til at skifte entreprenør på byggeriet, men det er meget dyrt og vil give yderligere forsinkelser, siger Kim Haugbølle.
