Gasledningen mellem Sjælland og Lolland-Falster har stået klar siden efteråret 2024. Projektet kostede halvanden milliard kroner og skulle forsyne lokale og CO₂ -udledende virksomheder med klimavenlig energi.
Men virkeligheden blev en anden. Kun én virksomhed – Nordic Sugar – har koblet sig på. Resten er sprunget fra, efter at prisen for tilslutning blev firedoblet. Det er blevet kritiseret af både virksomheder og politikere og har ført til spørgsmål i Folketinget. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har nu svaret – men uden at lægge op til ændringer.
Evida og Energinet
Evida er et statsejet selskab, der ejer og driver Danmarks samlede gasdistributionsnet. Det vil sige de rør, der fører gas frem til virksomheder og private husholdninger. Evida står for tilslutninger, vedligehold og udbygning af gasinfrastrukturen – herunder også gasledningen til Lolland-Falster.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og driver det overordnede transmissionsnet for el og gas i Danmark. Energinet sørger for, at energien transporteres på tværs af landet – og mellem Danmark og udlandet.
Minister henviser til Evida
I sine svar understreger ministeren, at beslutningen om gasledningen blev truffet før hans tid. Han lægger ansvaret for de økonomiske vilkår hos Evida – statens gasdistributør – og henviser til selskabets håndtering af tilslutningspriser og betalingsmodel. Ministeren peger desuden på, at der er indgået aftaler med to biogasanlæg, og at Evida er i dialog med flere potentielle kunder. Hvor konkret interessen er, står uklart.
“Dybt frustrerende”
Dina Raabjerg, energiordfører for De Konservative, har stillet spørgsmålene til ministeren. Hun kalder svarene skuffende.
– Jeg er ikke imponeret over de svar, der er kommet. Det er dybt frustrerende, at vi laver de her investeringer for at styrke den grønne omstilling og understøtte virksomhedernes behov for energi, og at der så er så lidt interesse for at få de her virksomheder koblet på, siger hun.
Ud fra hans svar tvivler hun på, at ministeren forstår problemerne:
– Jeg kan godt være i tvivl om, om ministeren er klar over, at det er tunge CO₂-udledende virksomheder, der ikke bliver koblet på, og at det er et problem for den grønne omstilling.
Virksomheder sprang fra
Flere lokale virksomheder – blandt andet Metalcolour, Hardi, Raaco og Maribo Asfaltfabrik – var klar til at tilslutte sig gasledningen. Og flere havde underskrevet kontrakter om det. Da beslutningen om gasledningen blev truffet, lød meldingen fra Evida, at tilslutningspriserne ville være overkommelige – dog med forbehold. Priserne var behæftet med usikkerhed og afhængige af både tekniske forhold og hvor mange virksomheder, der kunne kobles på samtidig.
I 2023 ændrede Evida vilkårene for tilslutning. Priserne blev hævet, og samtidig blev betalingsmodellen lavet om. Ifølge Evida var det nødvendigt for at sikre et stabilt og økonomisk bæredygtigt gassystem.
Konsekvensen har dog været, at ingen nye virksomheder har meldt sig klar. Og det har også en klimapris. De virksomheder, der ville tilslutte sig, gjorde det netop for at reducere deres CO₂-udledning. I stedet fortsætter de med at bruge deres nuværende energikilder – som samlet set udleder mere CO₂ end gas fra det danske net, hvor næsten 40 procent i dag består af biogas. Med adgang til gasledningen kunne virksomhederne have haft en reel mulighed for at skifte til en energikilde med lavere klimabelastning.
'Det burde man kunne gøre bedre'
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har også bedt ministeren forholde sig til den økonomiske bæredygtighed i projektet. Spørgsmålet lød, hvilke konsekvenser det har for den oprindelige business case, hvis gasledningen kun bliver brugt af Nordic Sugar. I sit svar henviser Lars Aagaard til både Evida og Energinet, som vurderer, at det ikke vil få nævneværdig betydning for gasmarkedet som helhed. Ifølge Energinet svarer den uudnyttede kapacitet til omkring 0,3 procent af den samlede mængde i det danske transmissionsnet.
Men for De Konservative handler sagen ikke kun om økonomi i snæver forstand. Det handler også om politisk troværdighed og ansvarlighed i beslutningsprocesserne.
– Jeg har en generel frustration over, at alt ender med at blive fire-fem gange så dyrt, fordi forudsætningerne hele tiden skrider i de projekter, der bliver godkendt. Det kan vi ikke blive ved med at holde til rent politisk. Det burde man kunne gøre bedre, siger energiordfører Dina Raabjerg.
