Den offentlige sektor er fritaget for at skulle levere klimareduktioner og for at skulle bidrage til indfrielsen af 70 procents klimamålsætningen. Politisk er der endnu ikke sat konkrete reduktionsmål, når det kommer til offentlige indkøb. Der er heller ikke konkrete krav om at inkludere grønne kriterier i offentlige udbud.
Offentlige udledninger stiger
Konsekvensen af fraværet af klimakrav er, at udledningerne fra offentlige indkøb stiger – særligt inden for byggeri og anlæg. Energistyrelsens Global Afrapportering 2023 viser, ifølge rådet, at klimaaftrykket fra offentlige indkøb er steget med 12 procent fra 2019 til 2021.
– Det kommer med en høj klimapris. Her er en oplagt og uudnyttet mulighed for vigtige CO2-reduktioner, som man indtil videre totalt har misset at bringe i spil. Flere undersøgelser viser endda, at grønne offentlige indkøb modsat flere andre klimapolitiske initiativer faktisk har bred opbakning både i erhvervsliv og blandt befolkningen. Så der er en klar politisk spillebane til at være ambitiøs på det her område, siger seniorrådgiver Anna Fenger Schefte fra Rådet For Grøn Omstilling i en pressemeddelelse.
Det offentlige kan skabe efterspørgsel
I notatet ‘ Grønne offentlige indkøb – en uudnyttet katalysator for klimareduktioner i byggeri og anlæg ’ har rådet kigget specifikt på den offentlige sektors muligheder for at fremme et mere cirkulært og klimavenligt byggeri. Og der er noget at komme efter:
– Byggeriet står med en kæmpe opgave i forhold til mindre CO2-udledning og mindre ressourceforbrug. Og hvor der endnu ikke er den efterspørgsel i markedet, som gør cirkulære alternativer attraktive for branchen. Den efterspørgsel kunne den offentlige sektor drive frem i langt større grad, siger Anna Fenger Schefte.
CO2-reduktioner koster penge
Rådet for Grøn Omstilling har i notatet regnet på omkostningerne ved at sætte grønne krav ind i udbudsprocesser på byggeri- og anlægsprojekter. Beregninger viser, at grønne krav i offentlige udbud på tværs af kommuner, regioner og stat, som reducerer 3,6 millioner ton CO2 om året, potentielt kan medføre en meromkostning på mellem 3,1 og 4,3 milliarder kroner om året. Rådet forventer. At den omkostning vil falde i takt med, at grønne materialer og metoder vinder indpas.
Til sammenligning kan man se på regeringens fokus på CO2-fangst og lagring. Her er netop afsat 26,8 milliarder kroner over en 15-årig periode til at lagre 3,2 millioner ton CO2 årligt fra 2029.
Billigere end usikre teknologier
Det er et område, hvor der er stort behov og potentialer for CO2-reduktioner, og som koster betydeligt mindre end nogle af de mere usikre teknologier, man i dag politisk løber an på i klimaindsatsen, siger Ulrikke Nelboe Møllegård, der er rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling:
– Det vigtigste skridt er, at den danske regering indfører et konkret reduktionsmål for offentlige indkøb frem mod 2030 og 2045, som følger Danmarks klimamål – og som kan være med til, at både kommuner, regioner og stat kommer i gang med at integrere klimahensyn i deres forbrug, slutter Ulrikke Nelboe Møllegård.
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet.
