ESG (Environment, Social & Corporate Governance)-rapportering bliver fra 2025 et myndighedskrav for virksomheder med over 500 ansatte. Det betyder, at der udover årsregnskabet, også skal afleveres en rapport over virksomhedens målsætninger for at reducere klimabelastninger, arbejdet med social balance og eksempelvis ligestilling i ledelse og bestyrelse. Fra 2026 kommer kravet også til at gælde virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på over 40 millioner Euro. Fra 2027 sænkes tærsklen igen.
Der skal også være styr på underleverandører
For at kunne aflevere den rapport skal de store virksomheder også have styr på leverandørers og underleverandørers ESG-tal. Så hvis en elektriker skal ud at montere en varmepumpe hos en stor virksomhed, så skal elektrikeren have styr på ESG.
Det kan lyde, sort bureaukratisk og dyrt, men faktisk er det ganske enkelt, og det kan bruges som markedsføring af virksomheden:
– Den største udfordring er i virkeligheden at finde ud af, hvad der er vigtigt for din virksomhed og hvad der kan måles på. Så du skal have styr på dine data. Men det er meget mere end bare CO2, fortæller Claus Madelung, der er seniorforretningsudvikler i Business Lolland-Falster.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan indgå i ESG-rapporten. Kravet er, at det skal kunne måles – nøjagtig ligesom med det finansielle regnskab.
ESG er markedsføring
Claus Madelung nævner revisionsfirmaet Aage Maagensen som et skoleeksempel på, hvordan man laver et ESG-regnskab:
– Hvis du er en lille smule smart, så bruger du det som markedsføring. Jeg har mobbet Thomas Henckel (direktør i Aage Maagensen, red.) med, at deres ESG-rapport jo er meget mere markedsføring end ESG, men det er virkeligt effektivt, siger Claus Madelung.
FemernReport ringer naturligvis straks til Aage Maagensen, der også flere andre steder nævnes, når snakken falder på best practice indenfor ESG. Her bekræfter medindehaver Tina Ørum Hansen, at der er god markedsføring i ESG-rapporten:
Aage Maagensen havde en god historie
– Vi er jo ikke underlagt nogen lovgivning, der kræver, at vi rapporterer ESG. Men vi havde brug for at få det afmystificeret. Og vi syntes, vi havde en god historie at fortælle. Så vi har lagt en del timer i at fremskaffe relevant data og især på at skrive teksten. ESG-rapporten kan lige så godt være en kommunikations- og markedsføringsopgave som en opgave for bogholderiet, siger Tina Ørum Hansen.
Se Aage Maagensens ESG-rapport for 2021/2022 her.
MSE gør det enkelt
Entreprenørvirksomheden MSE afleverede sin første ESG-rapport sammen med sit imponerende årsregnskab for 2022/2023. Det er et glimrende eksempel på, at man ikke behøver hverken en stor kommunikationsafdeling eller et reklamebureau på at komme i gang med ESG:
– Den bliver nok skarpere med tiden. Men den første gang er altid den sværeste. Jeg ved ikke endnu, hvad vi skal gøre anderledes, men vi kommer til at arbejde videre med det, fortæller Jan Sørensen, der er direktør i MSE.
Se MSE’s ESG-rapport for 2022/2023 her.
Hold øje med kurser
Hos Business Lolland-Falster oplever de også stor interesse for ESG, og der er også god søgning til de kurser, organisationen holder om emnet. Og det er et godt sted at starte, fortæller Claus Madelung:
– Hold øje med for eksempel vores tilbud om ESG-kurser og -information. Erhvervshusene kommer også til at tilbyde en masse. Og så er det bare med at komme i gang. ESG bliver ikke bare et myndighedskrav og et konkurrenceparameter. Det er allerede et konkurrenceparameter. Men en god bogholder kommer i mål med det i 95 procent af tilfældene. Og det behøver ikke at være dyrt. Jeg er selv budgetansvarlig for Business Lolland-Falsters ESG, og jeg regner ikke med at bruge mere end 10.000 kroner på det, fortæller Claus Madelung.
